32 / 233
Knud Waaben
Duntzfelt har engang oplyst at han modtog breve fra Indien i et
sprog som han mærkeligt nok kalder »det persiske« .
Det kunne blive aktuelt for tolke at yde deres bistand i retssager.
Notarius publicus og hans medhjælper skulle kunne oversætte.
P. A. Heiberg brillerede i stillingen som assistent hos notarius Chr.
Schmidt. I Heibergs ansøgning om translatørbevilling i 1787 er
nævnt syv europæiske sprog, senere skrev han: En halv snes
sprog.55 En tolk ved navn D. Moyet medvirkede i april 1798 ved
afhøringer på politikammeret, da en ostinder blev fremstillet efter at
have stukket en murersvend med en kniv. I samme måned tolkede
Moyet også ved afhøring af fem ostindere der var blevet anholdt
efter at være rømt fra et af de Coninck & Co.s skibe. Ved pågribel
sen medvirkede også tolken Mannow fra handelshuset, som gen
kendte laskarerne. Der kendes andre personer i København der har
haft en praksis som sprogkyndige, blandt dem de portugisiske
jøder Samuel og Raphael Meldola. Den førstnævnte fik i 1782 bevil
ling som translatør i spansk og portugisisk; Raphael havde i 1799 et
stort arbejde med at oversætte indiske tekster i forbindelse med en
retssag mod den i 1795 ankomne Sennapa Naik fra Tranquebar. I
1801 søgte en inder ved navn Johan Jacob Mores om beskikkelse
som tolk i indiske sprog mod en løn på 200 rdl. årligt. Kommerce-
kollegiet, der skulle udtale sig om bevillingssagen, skrev til Danske
Kancelli »at om det end måtte synes vigtigt, at en autoriseret tolk
blev antagen, når han, foruden det blandt indianerne gængse por
tugisiske, tillige forstår andre af de brugelige indianske sprog, så ser
vi os dog ikke i stand til at bedømme, om supplikanten måtte have
de således fornødne kvaliteter. Desuden, da tilfældet, at de danske
skibsredere kompletterer deres skibsmandskab med laskarer eller
ostindisk skibsfolk, nu da freden er sluttet, vil blive i det mindste
sjældnere, om det ikke ganske vil falde bort, så skulle vi holde for,
at en autoriseret tolks ansættelse for tiden ville være overflødig«. 56
Den florissante tid
De mennesker af fremmed oprindelse som er nævnt i det foregåen
de er isolerede skæbner. Men der er mange af dem, og flere kunne
tilføjes. Om de fleste ved vi kun lidt. Det er mest yngre mennesker
der passerer forbi. Ingen fortæller hvor gamle de blev og hvordan
de endte deres dage. Men der er undtagelser; en af dem er degnen
30