34 / 233
Knud Waaben
grund. Mellem de avisnotitser der gengives nedenfor finder vi
meddelelsen om den 15-årige negerinde Maria der var død af bar
selfeber. 1 1786 skrev direktøren for Opfostringsstiftelsen til Køben
havns magistrat og anmodede om pleje af en forældreløs dreng.
Dette barn havde »ingen ude på landet villet modtage, efterdi dets
mørke hud giver formodning om, at det må være en blanding«. 57
Endnu mindre ved vi om hvad de fremmede har oplevet som
medgang eller som modgang eller ren ulykke. Nogle kan have levet
nogenlunde tilfredse med deres kår og uden at se en lysere fremtid
i en hjemvenden til de lande de kom fra. Først hen mod slutningen
af 1700-tallet møder vi mange eksempler på at de er undveget fra
deres opholdssted. Men det kunne bringe dem ud i en kummerlig
tilværelse som omstrejfere der endte under fattigforsorg eller i
fængsel. Den frihed de har skaffet sig er blevet dyrt betalt. I 1821
bad Fyns stiftamtmand Danske Kancelli afgøre hvem der skulle
tage sig af en neger der var antruffet i Odense. Han havde efter det
oplyste ikke haft fast ophold noget sted i riget. Resolutionen gik ud
på at fattigvæsenet i Odense skulle sørge for ham. 58
I slutningen af 1700-tallet bliver det tydeligt at der på dansk
grund har befundet sig mange som kan henføres til to grupper. Der
var ostindiske søfolk fra strandede, brændte og opbragte skibe, for
uden matroser på skibe som kun afventede at blive sendt ud på ny
fart, når vejret og ladningen gjorde det muligt. Og der var de vest
indiske negre - slaver og frigivne - der tjente hos hjemvendte dan
skere fra de tre små øer eller var kommet til et nyt herskab. Negre
der kom direkte fra Afrika så københavnerne sjældent, da de end
nu en tid med fordel kunne landes i Vestindien. Om de to nævnte
grupper rummer kilderne så mange oplysninger at der er stof til
mere sammenhængende beretninger, som ikke skal fortælles her.
De ostindiske mandskaber kunne se frem til en hjemrejse, omend
de undertiden måtte vente længe på den. De som ikke boede på
deres skibe var i regeringens varetægt under en indkvartering, og
vi har gode talmæssige oplysninger fra de perioder da der var flest
af dem. Negertyendets situation var en anden. Deres ophold her
var af ubestemt varighed, og der var intet fællesskab mellem dem.
På teatret får de tidligere århundreders fremmede islæt i op
tog, ballet og maskerade en slags efterfølgere i 2. halvdel af det
18. årh. 59 Først kommer der en mode med tyrkiske lokaliteter
32