38 / 233
Knud Waaben
Herskab skulde ville afstaae en slig ufrie Negerinde, er man og vil
lig til at betale Løsepenge.
2. september. En velvoxen ung Neger og Negerinde, nyelig hiem-
kommen fra Vestindien, kunde bekommes, naar man desangaaen-
de vilde behage at henvende sig ved Gammelstrand No2, anden
Sal, inden Kl. 11 om Formiddagen.
I. oktober. Dersom en Familie, der agtede sig til Vestindien, vilde
medtage en voxen Negerinde, som taler dansk og engelsk, og er
vandt ved Børn, til Opvartning paa Reisen for Fragten, vilde beha
ge at melde dem i Christen Bernikowstrædet 300, første Sal.
II. oktober. Skulde der være en Familie, der endnu i Foraaret agter
at reise til St. Croix i Vestindien, der til deres Opvartning kunde
behøve en tro Negerinde, der taler godt dansk og engelsk, kan koge
og vaske, samt er vant at omgaaes Børn, og om forlangtes forblive
der i deres Tieneste, nærmere Efterretning kan faaes i Vognmager-
gade 133, anden Sal.
10. december. En frie Neger, Som er ædruelig og skikkelig, samt for
synet med god Recommendation, søger Condition til Nytaar som
Tiener. Fæstemand Jørgensen i Hyskenstræde 58 B.
17. december. En Neger søger Condition til Nytaar som Tiener eller
som Opvarter hos et Herskab eller en Klub, han vil gaae tilhaande
i hvad Arbeide der forefalder; han haver gode Beviser om sit For
hold; Anviisning gives i Broelæggerstræde No 106 i Kielderen.
Historien skal ikke her fortsættes gennem det 19. årh. Tiderne skif
ter, og de fleste fremmede i Danmark må ses i en anden sammen
hæng end den der præger 1600- og 1700-tallet. Ved overgangen til
det nye århundrede, samtidige med de negerslaver i København
som der blev ført retssager om, møder man familien Otto og dens
husstand. Faderen var garnisonskirurg på St. Thomas, og sønnen
Carl, senere medicinsk professor, kom med familien hjem år 1800 i
en alder af 5 år. I sine erindringer nævner han at han blev fulgt til
og fra skolen af deres sorte tjener, også omtalt som slaven Sorte
36