28 / 233
Knud Waaben
blev aflagt i 1669 af en mand der kaldtes Johan Michael v. Cigala
eller Bassa eller Fader Ottoman. 44 Han udgav sig for tyrkisk prins,
blev indkvarteret med sit følge i byens bedste hotel, Store Lækker
bidsken på Amagertorv, og fik en kongelig modtagelse. Men der
opstod en mistanke om at han var en bedrager. Det blev statholde
ren i København der foreholdt ham at han ikke var den han gav sig
ud for. Han fik besked på at rejse og blev snart derefter sat fast i
Sachsen og ført til Wien. Fra Marokko kom 100 år senere en udsen
ding ved navn Samuel Sumbel og senere dennes søn Joseph, der
omtaltes som Tyrken eller Prinsen af Marokko. Han opførte sig
højst aparte i København. Medlemmer af familien blev boende i
byen.45
Naboer til tyrkerne var de såkaldte »tartarer« (eller tatarer). Ordet
forekommer ofte hos Holberg 46 og andre steder, men dets betyd
ning er ikke altid klar. Om en vaklen i den folkelige sprogbrug vid
ner det når tjeneren Pedro i Don Ranudo siger om den etiopiske
prins: »Vil Herren give sin Dotter bort til en Tarter?« Det er van
skeligt at vide hvilket sprog en »tartarisk Sprogmester« har under
vist eller tolket i på Christian V's tid, 47 eller hvilke fremmede Dan
ske Kancelli har sigtet til da man i politiforordningen af 1701 adva
rede mod »Tartarer«. Mest træffende har ordet været brugt om en
person af de oprindelig asiatiske folkeslag som var trængt vestpå
og havde etableret sig på Krim og i andre landsdele syd for
Rusland. Herfra kom antagelig »det tartariske gesandtskab«, en
delegation som i 1655 skulle udvirke at Danmark angreb Rusland
fra Norge eller i det mindste ikke støttede russerne. 48 Gesandtska
bet blev afbildet af Karel van Mander. 49 På hans gruppebillede er
tildigtet en forberedt henrettelse af en knælende fange, så at moti
vet må tænkes henlagt til tartarernes hjemland. Personerne viser
ikke mongolske træk, snarere tyrkiske, og der kan jo godt i århund
redernes løb være sket en blanding med tyrkiske stammer. De tart
ariske gæster har vistnok under opholdet vist deres færdigheder i
ridning og bueskydning og besøgt Kronborg. I øvrigt fik de af kon
gen at vide at han ville holde venskab både med den russiske stor
fyrste og med den tartariske khan.
Der har også været tartariske udsendinge i København i 1661. 50
Og i januar 1667 blev et tartarisk selskab set af Jens Bircherod da det
26