

Knud Waaben
ka i 1713, og fra Guinea var han kommet til Danmark. Her blev han
døbt, og der blev sørget for en uddannelse. Efter et nyt ophold i
Guinea kom han igen til Danmark, hvor han havde hustru og barn.
Ansættelsen som degn i Havrebjerg synes at have hjulpet ham ud
af den yderste fattigdom, men skønt Frederik Svane socialt opnåe
de en bedre status end flertallet af tilflyttere, blev hans stilling ikke
indbringende. Hans herskab var ingen ringere end Ludvig Hol
berg, ejeren af Brorupgård og skolen i Havrebjerg. Mellem Holberg
og Svane var der en langvarig strid om degnens pengeaflønning,
ud over de naturalier som han sikkert har modtaget. Denne penge
løn ville Holberg efter sin fortolkning af reglerne ikke sætte højere
end 6 rdl. årligt. Holberg døde i 1754, Svane først i 1788 i Slagelse
hospital efter 35 år som landsbydegn. 33
Det kunne ske at en biskop skrev til Danske Kancelli om en dåbs
eller konfirmationssag som han fandt tvivlsom. I 1774 meddelte
biskop L. Harboe at en morian ved navn Bristolph meget ønskede
at blive forberedt til dåben. Han havde været i tjeneste hos en over
auditør Thode i Trondhjem, men var blevet afskediget uden at der
blev sørget for hans dåbsforberedelse, skønt der fra gejstlig side var
givet påmindelser herom. Danske Kancelli gav anvisning på under
visning og dåb hos Vor Frues kapellan. 34 1 1799 skrev biskop N. E.
Balle, Harboes svigersøn og efterfølger, om en konfirmation. Den
tidligere byfoged på St. Croix Th. Bidsted havde til København
hjemført »Slave-Neger-Drengen Michael og Mulatpigen Susanne«,
som begge gerne ville antages til konfirmationsforberedelse. Bid
sted var sikker på at de var døbt på St. Croix, men der savnedes
bevis i form af dåbsattester. Danske Kancelli gav tilladelse til kon
firmation. 35
Fremmede folkeslag og steder
De benævnelser man gav de fremmede er ikke altid entydige. En
»neger« betød oftest en afrikaner (vestinder), men ordet har også
været brugt om andre der var mørke i huden. Noget lignende kan
siges om mor og morian og om sort. Datidens sprog har også haft
ordet »blåmand« , endnu anvendt i det 19. årh. Om morerne siges
det i Holbergs Don Ranudo at de er kommet fra »Morland«, det
betød her Etiopien. Hovedpersonens hovmod er ikke et racehov
mod; han gav gerne sin datter til en etiopisk prins - en efterkommer
22