Previous Page  20 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 233 Next Page
Page Background

Knud Waaben

Den kongelige befalingsmand Holger Rosenkrantz har ført to abe­

katte, en han og en hun, med på skibet til Island. Islænderne, som

aldrig har set sådanne væsener, får af danskerne at vide at det er to

mennesker fra Ostindien, og at Jon Olafsson kender deres sprog.

Et islandsk ægtepar forærer de ostindiske ægtefolk fire par strøm­

per. 21

1 1760 udgav Sorø-professoren Jens Kraft sin »Kort Fortælning af

de Vilde Folks fornemmeste Indretninger, Skikke og Meninger.«

Bogen berømmes som grundlæggende i studiet af primitive folke­

slag. Den er imidlertid ikke en beskrivelse af de enkelte verdensde­

le og etniske grupper; det ville ifølge Kraft have gjort den alt for

vidtløftig. Bogen kunne derfor ikke tjene samtiden som en vejled­

ning om de fremmede steder den kom i berøring med. Kraft beskri­

ver under et de vilde som et første stadium af det civiliserede men­

neskes udvikling. Han ligger vel på linie med Holberg - og med

Hans Egedes lovord om grønlænderne - når han ikke ubetinget

giver europæeren fortrinnet. Vi har handlet ufornuftigt, lastværdigt

og uden forståelse over for de vilde. Meget hos dem er mere ægte

og tiltalende end vor natur og vore vaner, »saa naar man vil giøre

en Sammenligning imellem dem og os, bliver uden Tvil, naar man

ellers vil handle upartisk, den rette Slutning, at vore Staters Feil

bestaaer i, at vi alt for meget ere vegne af fra det naturlige, og deres

deri, at de for meget have fuldt det«. Den ønskelige tilstand ville,

efter Krafts konklusion, ligge et sted midt imellem det vilde og det

europæiske samfund. 22 Et stænk af Østens væsen og skikke er der

i Erik Pontoppidans brevroman Menoza fra 1742-43. Fortælleren er

en hedensk fyrstesøn fra et land et sted mellem tyrkernes og tarta-

rernes riger. Hans lange rejse for at finde den rette tro begynder i

Indien, hvor han lever en tid blandt missionærerne og de indfødte

i Tranquebar. Her modtager han og hans ledsager Ninaruk dåben.

Allerede fra slutningen af 1600-tallet forekom det at indere og

negre under stor opmærksomhed blev døbt i Danmark. At bringe

hedninger fra det fremmede til troen og dåben havde været euro­

pæernes ønske lige siden Columbus vendte hjem med seks india­

nere. En morian fra slottet i København blev døbt i Frederiksberg

kirke i maj 1684 og fik navnet Christian Carl Frederik. 23 Jens Bir-

cherod noterer i december 1693 i sin dagbog at fire indianere blev

døbt i Slotskirken af den tyske slotspræst og fik de meget fromme

18