![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0020.jpg)
Knud Waaben
Den kongelige befalingsmand Holger Rosenkrantz har ført to abe
katte, en han og en hun, med på skibet til Island. Islænderne, som
aldrig har set sådanne væsener, får af danskerne at vide at det er to
mennesker fra Ostindien, og at Jon Olafsson kender deres sprog.
Et islandsk ægtepar forærer de ostindiske ægtefolk fire par strøm
per. 21
1 1760 udgav Sorø-professoren Jens Kraft sin »Kort Fortælning af
de Vilde Folks fornemmeste Indretninger, Skikke og Meninger.«
Bogen berømmes som grundlæggende i studiet af primitive folke
slag. Den er imidlertid ikke en beskrivelse af de enkelte verdensde
le og etniske grupper; det ville ifølge Kraft have gjort den alt for
vidtløftig. Bogen kunne derfor ikke tjene samtiden som en vejled
ning om de fremmede steder den kom i berøring med. Kraft beskri
ver under et de vilde som et første stadium af det civiliserede men
neskes udvikling. Han ligger vel på linie med Holberg - og med
Hans Egedes lovord om grønlænderne - når han ikke ubetinget
giver europæeren fortrinnet. Vi har handlet ufornuftigt, lastværdigt
og uden forståelse over for de vilde. Meget hos dem er mere ægte
og tiltalende end vor natur og vore vaner, »saa naar man vil giøre
en Sammenligning imellem dem og os, bliver uden Tvil, naar man
ellers vil handle upartisk, den rette Slutning, at vore Staters Feil
bestaaer i, at vi alt for meget ere vegne af fra det naturlige, og deres
deri, at de for meget have fuldt det«. Den ønskelige tilstand ville,
efter Krafts konklusion, ligge et sted midt imellem det vilde og det
europæiske samfund. 22 Et stænk af Østens væsen og skikke er der
i Erik Pontoppidans brevroman Menoza fra 1742-43. Fortælleren er
en hedensk fyrstesøn fra et land et sted mellem tyrkernes og tarta-
rernes riger. Hans lange rejse for at finde den rette tro begynder i
Indien, hvor han lever en tid blandt missionærerne og de indfødte
i Tranquebar. Her modtager han og hans ledsager Ninaruk dåben.
Allerede fra slutningen af 1600-tallet forekom det at indere og
negre under stor opmærksomhed blev døbt i Danmark. At bringe
hedninger fra det fremmede til troen og dåben havde været euro
pæernes ønske lige siden Columbus vendte hjem med seks india
nere. En morian fra slottet i København blev døbt i Frederiksberg
kirke i maj 1684 og fik navnet Christian Carl Frederik. 23 Jens Bir-
cherod noterer i december 1693 i sin dagbog at fire indianere blev
døbt i Slotskirken af den tyske slotspræst og fik de meget fromme
18