![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
Inger Olufsen
Livgarden. De kendte dirigenten fra deres tid i fagforeningen, hvor
gardens musikere havde en ekstra fortjeneste ved at spille til fag
foreningsballer. Nu reparerede Byens Protokolfabrik ofte gardens
noder, og når man leverede noderne tilbage, fik man somme ti
der trommeskind, som var gået i stykker, med hjem, og disse kun
ne mageligt bruges til protokolhjørner. Så genbrug er ikke noget
nyt!
Ved siden af protokolarbejdet videreførte man den produktion,
Sigvard Jensen havde haft. Det kan siges med temmelig stor nøjag
tighed, hvad for en slags bogbinderarbejde, det drejede sig om. I
telefonhåndbogen for 1916 annoncerer han med privat- og biblio
teksindbinding, foruden med kontorartikler. Der findes en faktura
fra 1. juni 1914 fra Hertz' bogtrykkeri til Sigvard Jensen. Den omfat
ter salg af nogle brugte bogbinderimaskiner. Det var bl.a. en
udstansemaskine med motor, en hæftemaskine også med motor og
en hel del udstansejern. Salgssummen for alle maskiner og stanse
jern var på 2981,88 kr. Disse maskiner må have været anvendt til
forarbejdning af diverse kontorartikler.
Når denne faktura er havnet i Byens Protokolfabriks arkiver,
hænger det nok sammen med, at den over for Thorkild Michelsen
har skullet vise noget om værdien af Sigvard Jensens maskiner og
danne grundlag for, hvor meget Thorkild Michelsen skulle betale
for at komme i kompagniskab med Sigvard Jensen. Stansejernene
var bl.a. fane-, vinkel- og cirkeljern. Udstansning af fane- og karto
tekkort var altså fra starten en af virksomhedens aktiviteter ved
siden af protokollerne; og det kom til at præge virksomheden i åre
ne fremover.
Det var midt under 1. verdenskrig, at man startede Byens Proto
kolfabrik, og også bogbinderfaget kom til at mærke den vareknap
hed, der fulgte med krigen ude i Europa. Et par smånotitser i Dansk
Bogbindertidende vidner herom. I maj 1917kanman læse følgende:
»Mel til Klister! Det er meddelt Lauget, at kun de, der koger deres
Klister selv, kan få Mel til Klister. Andre henvises til Fabrikkerne.«
Også skind, som grossisterne plejede at indkøbe i England eller
Frankrig, kneb det med, og i december 1917 indeholder samme
blad en artikel om, at man har gjort vellykkede forsøg med garv
ning af klipfiske- og stenbiderskind, samt at der kan fremskaffes
gode svenske kalvehuder.
158