166 / 233
Inger Olufsen
løsning på mange opgaver, der aldrig havde været lavet før. Det var
nok begyndelsen til, at Byens Protokolfabrik blev kendt som det
bogbinderi, der kunne løse problemer, ingen andre magtede. Der
var vidt forskellige produkter: for eksempel kunne det være op-
klæbning af kæmpemæssige landkort, falsning af brochurer, der
var så små, at de kunne ligge i en tændstikæske eller udstansning
af spidsfindigt udtænkte æsker til reklameartikler.
Stigningen i både omsætningen og nettofortjenesten de følgende
år viser, at udvidelsen med førstesalen og investeringen i nye
maskiner havde været en fornuftig disposition.
Omkring 1937-38 startede man import fra Østrig af mekanismer
til de nu så moderne ringbind, og det blev Thorkilds søn Kaj, som
blev specialist i at lave dem. I begyndelsen var det kun ringbind til
specialordrer. Men efterhånden blev der lavet serier i forskellige
formater til firmaet A. Behrend. De fleste blev lavet i skind. Nogle
blev lavet med indslåede kanter, andre blev glat afskåret og forsy
net med en syning i kanten. I begyndelsen må man have fået lavet
dette syarbejde ude i byen. Først i 1941 blev der indkøbt en syma
skine. Man forarbejdede også blade til ringbindene. Det linierede
papir leverede firmaet Behrend, men på Byens Protokolfabrik blev
det skåret, fik afrundet hjørner og blev udstanset med huller, der
passede til ringmekanismeme.
Efterhånden som personalestaben voksede, arbejdede Thorkild
mest på kontoret, hvor han talte med kunder, udregnede priser og
ordnede lønningsregnskab. Den øvrige regnskabsføring tog hans
søn Gunnar sig af. Kalkulationsarbejdet var dengang omfattende.
Da man ikke havde fabrikation af standardvarer, kunne man ikke
benytte sig af prislister. Der skulle udregnes en pris på hver enkelt
ordre. Produktionen af protokoller var stadig betydelig, og udreg
ning af protokolpriser var omstændelig.
Fra gammel tid opererede man med særlige protokolformater:
Bikube, småt Median, stort Median, Royal, Super Royal, Imperial
m. fl., og inden for hver gruppe sondredes mellem oktav, kvart og
folio formater. Selv efter indførelsen af standardformater (A3, A4,
A5 osv.) anvendte man disse særlige protokolformater til helt op i
50'erne. Priserne var, ud over formatet, afhængige af antallet af bla
de, indbindingsmetode, om protokollen skulle pagineres, have
diverse titler osv. Protokoller, der skulle bruges til regnskabsføring,
164