168 / 233
Inger Olufsen
sommedlemmer af Københavns Bogbinderlaug. Men der skete fle
re ændringer i dette år.
1. april 1938 indtrådte Thorkilds ældste søn Ingolf i firmaet. In
golf Michelsen, som er min far, var oprindelig handelsuddannet
inden for isenkram en gros og arbejdede i firmaet Westheimer, da
han i 1922 giftede sig med Christian Christensens yngste datter
Alexandra. Imidlertid havde Ingolf lige som sine brødre allerede
som dreng lært at indbinde bøger, og han fandt efterhånden ud
af, at han hellere ville være bogbinder. Så han lejede et lokale i
Ryesgade 60 og senere i Trepkasgade 3 på Østerbro. Her lavede
han en del privatindbinding af bøger. Også fremstilling af såkald
te kontrolbøger og følgeseddelbøger til nogle af Østerbros bog
handlere var en del af hans produktion. Det var kun et lille værk
sted, men han beskæftigede en svend og et bud, og min mor hjalp
til, især med hæftning af bøger og nummerering af følgeseddel
bøger.
Da Thorkild var lidt til års og havde været syg en periode, ville
han gerne have Ingolf ind i forretningen, fordi denne ikke alene var
bogbinder men også havde god erfaring med handel og regnskab.
Man aftalte derfor, at Thorkild købte hans kundekreds, imod at In
golf gik ind i firmaet. Den 15. februar 1939 blev Ingolf medlem af
Bogbinderlauget i København.
Netop omkring dette tidspunkt fik man mulighed for at få en
meget stor ordre på skilteopklæbning, så stor, at man ikke havde
plads nok til den hverken på 1. eller 2. sal i Gothersgade 12. Den 5.
januar 1939 lejede man derfor et lokale i ejendommen Gothersgade
13 i forhuset. Der havde man plads til selve skilteopklæbningen,
efter at pap og papir var blevet tilskåret på værkstedet ovre i nr.12.
Det blev Ingolf, der sammen med en svend og et par jomfruer stod
for skiltearbejdet. Huslejen for dette lokale var 912 kr. årligt. Men
man beholdt kun lokalet i 3-4 måneder, til den store skilteordre var
færdig.
Flytningen til Peder Hvidtfeldtsstræde
-
og
2.
verdenskrig
Man havde klaret pladsproblemet for denne gang. Men i det lange
løb var lokalerne blevet for små til den stadigt stigende produktion,
og det var upraktisk at have værkstedslokaler i to etager. Maskin
parken var igen vokset, oven i købet med en elektrisk skæremaski-
166