171 / 233
Byens Protokolfabrik
gergade kvarteret, som kommunen havde besluttet at sanere.
Erstatningen blev sat til 8000 kr.
Hvordan man praktisk klarede flytningen, har bogbinder Poul
Jensen, som dengang var i lære på Byens Protokolfabrik, indflettet
i sine minder om sin læretid, der var startet året før flytningen til
Peder Hvidtfeldtsstræde.
Poul Jensenfortæller:
For mit vedkommende begyndte det i sommeren 1940. Firmaet søg
te en ung mand til forefaldende arbejde, især budkørsel, hvortil
man havde en 3-hjulet cykel med lukket kasse. Papirvarer tåler af
en eller anden grund ikke vand!
Firmaet var et udpræget familieforetagende bestående af ejeren
og mesteren Thorkild Michelsen med tre ansatte sønner, Ingolf, Kaj
og Gunnar samt Ingolfs svigerfar Chr. Christensen, som formelt var
værkfører. Men den reelle praktiske ledelse lå på det tidspunkt hos
sønnerne Ingolf og Gunnar, især førstnævnte kunne være den mest
udfarende kraft. Derudover var ansat en 2-3 svende, 7-8 piger, et
par lærlinge samt budet. Men ingen havde fine fornemmelser, alle
arbejdede med, så jeg synes egentlig ikke, at man behøvede at føle
sig trykket af den megen familie. Efter et lille årstid »avancerede«
jeg og fik kontrakt som bogbinderlærling.
Firmaet lå i Gothersgade 12, men måtte pludselig flytte til Peder
Hvidtfeldtsstræde 9, idet Gothersgadekvarteret stod foran en sane
ring. Den lettere del af flytningen påtog vi to lærlinge os. Der blev
lejet en 4-hjulet trækvogn, somman trak ved hjælp af en stang. Den
brugte man også til at styre med. Når man drejede den sideværts,
fulgte de forreste hjul med. Dengang var der ikke megen biltrafik,
bl.a. på grund af krigen, så det var ikke så generende at trække vog
nen gennem gaderne, men vi gik ruten mange gange. Det værste
var faktisk, at alt skulle bæres ud til gaden inde fra baghuset, hvor
firmaet lå på 2. sal. Forhuset kunne nemlig kunpasseres gennem en
gang, der lå 5-6 trin oppe og tilsvarende ned til gaden. Denne
lærlingeindsats med flytningen honoreredes i øvrigt med 25 kr. til
hver af os, hvad vi begge var imponeret af. Men måske bør det
tilføjes, at firmaet senere modtog en saneringsgodtgørelse. Men det
var en stor forbedring, da vi kom til Peder Hvidtfeldtsstræde, hvor
der oven i købet var vareelevator.
169