![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0177.jpg)
Byens Protokolfabrik
En stående ordre på værkstedet var fremstilling af opklæbede
skilte med eller uden indslåede kanter. I alle mine læreår blev papi
ret til skiltene smurt med lim eller klister i hånden. Det vil sige, at
en pige stod og smurte fra morgen til aften - ofte med en hvidtekost,
hvis det var store skilte. Det job har sikkert givet både seneskede-
hindebetændelse og tennisalbue, da det ofte drejede sig om flere
tusinde skilte. Det var hårdt arbejde, men stemningen var god, og
tit stod pigerne og sang, mens de smurte. Klistret hentede vi hos
farvehandleren på Kultorvet, der hvor hovedbiblioteket en over
gang lå. Det var i spande med 10 kg, og inden det kunne bruges,
skulle det omrøres med koldt vand. Det var gerne elevernes arbej
de. Det foregik med opsmøgede ærmer og hele armen nede i kli
sterspanden, og specielt om vinteren var det en kold omgang. En
opfindsom pige prøvede en gang at komme en kedel varmt vand i
blandingen med det resultat, at klistret mistede bindekraften og var
lige til at smide ud. En del år senere, vist i 50'erne, blev der anskaf
fet en ansmøringsmaskine. Den var ikke ret stor, men en god hjælp.
En anden stor artikel var fremstillingen af ringbind isæt til firma
et A. Behrend. Sv. Aage Behrend havde lige efter krigen været i
USA og set, hvor meget man brugte ringbind derovre. Det var både
lommeringbind til dagligt brug, men også A4 ringbind til brug i
skoler og på universiteter. Det var Kaj, som stod for igangsættelsen
af disse ordrer, og en svend ved navn Stanek stod og lavede ring
bind fra morgen til aften.
Akkordarbejde var almindeligt dengang. Men i reglen måtte ele
ver og lærlinge ikke arbejde på akkord. Det kunne dog lade sig
gøre, hvis det var en samlet akkord f.eks. sammen med en svend og
en pige, eller jomfru, som det hed dengang. Engang i et af de sene
re læreår var jeg med i sådan en akkord. Det var et arbejde med fle
re tusinde medlemskort, som bestod af to stykker pap samlet med
en strimmel i ryggen og et stykke lærred, som skulle slås ind på alle
fire sider. Akkorden varede tre uger, og da den var slut, fik jeg
udbetalt 35 kr. oven i ugelønnen. Det var et fyrsteligt beløb.
Udbetaling af løn foregik efter et særligt ritual. Hver fredag gik
farfar selv i Landmandsbanken og hævede penge. Ca. kl. 15 starte
de udbetalingerne efter rangfølge. Først gik Christensen ind på
kontoret for at få sin hyre, derefter svendene efter alder, så jomfru
erne, eleverne og lærlingene og til sidst budet. Pengene lå aftalt på
175