179 / 233
Byens Protokolfabrik
maskiner var for fod- eller håndkraft. Der var en enkelt elektrisk
skæremaskine. Det var en ældre, ret kraftig model, men ikke særlig
nøjagtig. Men den gjorde god gavn til skæring af pap til skilte. For
uden var der to håndskæremaskiner, som jeg har skåret meget
papir og karton på. Der skulle bruges mange kræfter, når man skul
le skære på dem, særlig hvis det var hårdt papir i hele bredden 65
cm. Så var det ikke nok at trække i stangen, som påvirkede kniven.
Man måtte op og lægge hele sin vægt på stangen for at få den i
bund. Der fandtes to stansedigler, som var ombyggede trykkerima
skiner. De var eldrevne, og de var i gang næsten dagligt med
udstansning af telegrammer, mapper og reklameartikler. Desuden
var der en gammel protokolhæftemaskine og en blokhæfter, som
ved hjælp af et remtræk i loftet gik på samme motor, så de kunne
ikke bruges samtidig.
Af andre maskiner var der to store og en mindre maskine for fod
kraft til udstansning af løsblade, registerkort og garderobemærker.
De sidstnævnte var lavet af 2-3 mm tykt pap, og der skulle stanses
et hul i dem ca. 10mm i diameter. Så der skulle virkelig fodkraft til
at stanse dem, og det kunne høres i hele huset, hver gang der blev
hullet. Dette job blev i reglen udført af en pige, som havde ben og
kræfter til opgaven.
Christensen, som var Ingolfs svigerfar, var et kapitel for sig. Han
var en respektabel mand, flink og pligtopfyldende og aldrig bange
for at honorere en elev eller lærling med en krone eller to, hvis man
havde gjort ham en tjeneste. Han startede tidligt om morgenen før
os andre og stod så og producerede alle protokollerne, og dem var
der stadig mange af . De var i alle formater lige fra de små oktaver
til store, tunge hel-engelske i molskin med skindhjørner og kapitæ
ler. Nogle havde metalskinner og røde skindtitler på både ryg og
forside. Disse titler presseforgyldte han selv i det lille aflukkede for-
gylderi, et lille rum, som også blev brugt til svendenes og lærlinge
nes garderobe. Her stod så en forgylderpresse, som blev opvarmet
med gas, og for at den kunne blive varm nok, skulle den tændes et
par timer før brugen. I det lille rum fandtes desuden reoler med alle
de messingskrifter, der skulle præges med. Disse skrifter blev opk-
læbet med lim på pap med de titler, protokollen skulle have, og
omgivet med en ramme, hvoraf der fandtes mange forskellige
størrelser og varianter. Efter brugen blev de lagt i et vandfad, og når
177