Previous Page  185 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 185 / 233 Next Page
Page Background

Byens Protokolfabrik

det. I øvrigt syntes jeg tit, at det var sjovt at få lov at prøve de for­

skellige ting, som pigerne lavede, og jeg var især stolt, hvis jeg kun­

ne binde lige så mange bånd i kalenderne i timen, som de uddan­

nede piger kunne. Et lille ekstra job, jeg havde, var én gang om

ugen, at pudse det fine messingskilt på kontordøren, hvorpå der

stod: BYENS PROTOKOLFABRIK KONTOR.

Min månedsløn var til at begynde med 350 kr. Det var kun ca.

halvdelen af en svendeløn, der var ikke noget, der hed ligeløn den­

gang. Efter en prøvetid på tre måneder steg lønnen til 400 kr., og så

fulgte den ellers dyrtidsudviklingen. Når man ved nytårstid havde

haft meget overarbejde med regnskabsafslutning, kunne der dog

vanke et lille gratiale, vistnok på et par hundrede kroner.

Når der var spidsbelastning, typisk op mod jul, kom Gunnars,

Ingolfs og Kajs koner ind og gav et nap med. Ofte var det med at

binde bånd i de mange tusinde kalendere, som vi lavede til forsik­

ringsselskabet August Borgen. Jeg tror, det var et oplag på 10.000

stykker. Eller de hjalp til med at lægge kalenderne i korsbånd. Det

var nu ikke alene for at udnytte denne ekstra arbejdskraft, at man

brugte den fremgangsmåde. Thorkild var ikke særlig rundhåndet

med lønninger til sine sønner, så de måtte somme tider bede om

mere i løn. Som svar herpå tilbød han så, at deres koner fik et ekstra

job. Ville man have flere penge, måtte man værsgo arbejde for dem.

Det kunne måske lyde, som om Byens Protokolfabrik var en

streng arbejdsplads, men forholdene var anderledes dengang, og

egentlig føltes det ikke særlig strengt. Arbejdet var spændende og

meget afvekslende. Det var rart at tale med så mange forskellige

mennesker hver dag, både kunder og leverandører, og det var dej­

ligt at være med i et team, hvor der skabtes noget.

Jeg havde også et godt forhold til personalet på værkstedet og fik

tit en sludder, især med pigerne. Der var et godt sammenhold, og

alle trak på samme hammel. Cheferne gik med i arbejdet og var

med deres flid og energi til inspiration for os andre.

Jeg har tit stået og set Kaj arbejde med de fine ringbind og proto­

koller. Kaj var mere end håndværker, han var en kunstner på sit felt.

Hvert stykke arbejde, der udgik fra hans hånd, var som et svende­

stykke, og hans glæde ved at behandle det fine skind og de andre

materialer med omhu lyste ud af ham. Gunnar var noget af en Ole

Opfinder. Enhver udstanseopgave, der på forhånd syntes håbløs,

183