182 / 233
Inger Olufsen
til Swiss bogholderimaskiner blev snart en stor artikel hos B.P. Også
flere ansmøringsmaskiner blev købt til hjælp for skilteproduktio
nen, og i 1956 en kombineret perforer- og udstansemaskine, alle
naturligvis elektriske.
Ingolf, Kaj og Gunnar dannede et godt team. Kaj overtog arbejdet
med protokollerne, efter at Christensen var død, men tog sig stadig
af tilrettelægningen af arbejdet med ringbind. Det blev Ingolf, der
overtog det specielle reparationsarbejde med Bikubens protokoller
i Bikubens lille værksted. Ingolf tog sig ellers af arbejdet med løs
blade, kartotekkort og kontokort, og han havde en væsentlig del af
arbejdet med kundekontakt. Gunnar havde gennem årene speciali
seret sig i digel-, etiket- og anden udstansning og forestod alle de
mange opgaver, der stillede krav til hans kreativitet. Han tog sig
også af tilrettelægning af skiltearbejdet, somme tider sammen med
Ingolf. De tre brødre havde et ualmindelig godt samarbejde, men af
sind var de meget forskellige. Ingolf var den, der havde mest tem
perament. Mange af de ansatte kan sikkert huske at have fået en
kraftig opsang af ham, hvis de havde lavet noget skidt. Til gengæld
bar han aldrig nag, og han var heller aldrig bange for at uddele ros
for et veludført stykke arbejde. Kaj og Gunnar var mere stille af
sind. Men de var alle vellidte af personalet.
Også på kontoret skete der forandringer. Kontorarbejdet havde
hidtil været fordelt på flere hænder. Gunnar havde ført bøger og
lavet lønningsregnskab. Ingolf havde taget sig af kalkulationer
sammen med Thorkild. Ingolfs kone Alexandra havde skrevet
månedsregninger med kuverter og dagsdatokvitteringer i hånd.
Hun havde en meget smuk håndskrift. Nu ville man samle alt kon
torarbejdet i virksomheden, og det blev mit job. Jeg tiltrådte den
15.6.1950 og fik efter nogen diskussion gennemtrumfet, at man
anskaffede en - ganske vist brugt - skrivemaskine. En regnemaski
ne fandtes naturligvis ikke.
Jeg havde tidligere arbejdet som engelsk-tysk korrespondent, så
det var virkelig en overgang. Jeg begyndte en torsdag, som var løn
ningsdag, og fik et lynkursus af Ingolf i, hvordan man skulle udreg
ne henholdsvis akkord- og timeløn. Timelønnen var ikke ens for
alle medarbejdere, og oven i timelønnen skulle der lægges dyrtid
stillæg med én sats for mænd, én for kvinder og endnu lavere sat
ser for unge under18 år. Samtidig med at skulle regne dette ud skul
180