180 / 233
biger Olufsen
der var tilstrækkeligt mange, var det en opgave for en elev eller
lærling at rengøre skrifterne og lægge dem på plads. Det kunne
være et rigtig hyggeligt job at sidde alene i forgyIderiet med skrif
terne. En lille ulempe var, at der som regel stod en flaske med hen
gemt æggehvide. Æggehvide var ideel til at få guldet til at holde på
materialet, som i reglen var skind. Og jo ældre æggehviden var, des
bedre virkede den. Den leverede en helt speciel aroma i rummet,
men den måtte man vænne sig til.
Den årlige skovtur var noget, man så frem til. Festudvalget bestod
af Gunnar og en af svendene ved navn Poul Nielsen. Han var turle
der i Dansk Vandrerlaug og var meget kendt med og bevidst om,
hvad der fandtes af seværdigheder på Sjælland. På den tid var folk
jo ikke så rejsevante, så bare det at komme uden for København på
en bustur var en oplevelse. De to fik da også arrangeret nogle vel
lykkede skovture med frokost et sted, et kulturbesøg eller andet og
lidt naturvandring ind imellem. Et par af pigerne sang godt og
optrådte med revyviser for at sætte lidt mere kulør på. Julefesten
stod Gunnar og Poul også for. Det foregik med et lille pyntet juletræ
og en lille gave til hver. Vi havde hver en gave med, og så blev de
byttet rundt. Traktementet var en kop kaffe med julekage og en likør.
Ja, det var så lidt om mine læreår, en tid som ikke var så stresset,
hvor alle havde arbejde, og alle kørte på cykel og glædede sig til
weekenden, sombestod af halvanden dag, og til en årlig ferie på 14
dage. Om det var de gode gamle dage, ved jeg ikke. Mange ting var
anderledes. Hyggeligt var det - især at tænke tilbage på.«
Henning blev udlært den 30. april 1949, og herefter arbejdede han
som svend i firmaet. Hans vigtigste arbejdsfelt i den første årrække
blev produktionen af ringbind. Thorkild arbejdede stadigvæk, selv
om han havde nedsat arbejdstiden noget. Men den 14. december
1949 afgik han ved døden, 76 år gammel, efter få måneders syg
dom. Meddelelsen om hans død kunne læses i Dansk Bogbinderti
dende juni 1950, hvor man bl.a. omtalte Thorkild Michelsens inter
esse for og deltagelse i Bogbinderlaugets virke.
Thorkilds gamle ven værkfører Christian Christensen fulgte hur
tigt efter. Han var på grund af dårligt hjerte hørt op med at arbejde
i begyndelsen af 1949, og døde 30. maj 1950. Han blev 77 år. De to
grundpiller i Byens Protokolfabrik var ikke mere.
178