176 / 233
Inger Olnfsen
Min startløn som lærling var det første år 9 kr. plus dyrtidstillæg
3 kr. om ugen, og det var faktisk mange penge dengang, især når
man aldrig havde prøvet at tjene penge før. Efter det første år steg
lønnen til i alt 13 kr., så det glædede jeg mig meget til. Sidste læreår
var ugelønnen 20 kr. plus dyrtidstillæg, som da nok har været lidt
mere end 3 kr. Det steg vist gradvist hvert år. Min første svendeløn
i 1949var hele 144kr. om ugen. De ældre svende havde 168 kr. Men
i øvrigt var økonomien aldrig noget problem for mig, jeg havde
altid penge på lommen.
Selve læretiden tilbragte jeg meget sammen med lærekammera
tenJørgen Lauritzen, somvar startet et år før mig, og vi havde man
ge gode oplevelser sammen. Og trods min familiære tilknytning til
firmaet tror jeg, at vi blev behandlet ens, ikke mindst, når vi havde
lavet noget forkert: været for længe om at gå i byen, taget gas på
pigerne eller lavet andre numre. Så faldt hammeren lige hårdt på os
begge.
Arbejdsopgaverne på værkstedet var meget forskellige, og som
årene gik, fik vi lov at prøve det hele. En del privatarbejde, altså
håndindbundne bøger, lærte vi at lave. Det var Ingolf, som stod for
det. Han lærte os hele proceduren, lige fra vi adskilte de ofte lasede
bøger, til vi stod med den færdigt indbundne bog i hånden. Så da
vi efter ca. et års forløb startede på dagskolen, var vi godt rustede.
Det var ikke tilfældet med alle lærlinge, især ikke dem, somkom fra
de større værksteder. Denne færdighed med at indbinde bøger kom
os også til gode på anden vis. Vi indså nu muligheden for at tjene
lidt ekstra. Venner og bekendte så, hvad vi formåede, og via mund
til mund metoden fik vi en del ekstra arbejde. Man accepterede, at
vi brugte firmaets pap og papir og skindrester, så det blev ikke så
få aftener, hvor vi, efter at alle var gået hjem, stod og »fuskede«.
Når bogen var færdig, skulle den jo have en titel på ryggen i guld,
og den fik vi lavet hos forgylder Ernst i Gothersgade for 1kr. pr. stk.
Transporten til forgylderen foregik gerne i frokostpausen på B.P.'s
budcykel, hvor den ene af os kørte, og den anden sad på ladet med
bøgerne. En enkelt gang blev vi stoppet af politiet i Landemærket.
Der måtte jo kun være én på cyklen. Så da det var mig, der kørte,
fik jeg en bøde på 15 kr., og Jørgen, der var passager, fik en bøde på
10kr. Men omkostninger er der jo altid, så de blev indregnet i vores
ellers billige priser.
174