173 / 233
Byens Protokolfabrik
Samme Poul Jensen kom til at kaste en ikke ringe glans over sin
arbejdsplads, da han den 26.4. 1945 fik sit svendebrev og blev til
kendt bronzemedalje. Det var en glad svend, men også en stolt
mester, der overværede uddelingen af svendebreve den dag.
Tre måneder efter flytningen til Peder Hvidtfeldtsstræde kunne
Thorkild fejre 25 års jubilæum for anden gang. Første gang var, da
han fejrede 25 års jubilæum som bogbinder hos sit gamle firma
Lynges bogbinderi i 1912. Nu kunne han fejre 25 års jubilæum som
bogbindermester 20. juni 1941.
Følgerne af anden verdenskrig kunne også mærkes i protokolfa
brikkens produktion. Thorkild havde købt mange materialer ind,
mens der endnu var noget at få. Men efterhånden måtte man tage
til takke med kunstprodukter. Metervarer som pluviusin og nige-
rimitation var en slags erstatning for skind og en hel del billigere.
De var lavet på stof med en skindlignende overfladebehandling.
De kom i hovedsagen fra England, så dem kunne man ikke skaf
fe. I stedet fik man erstatning for erstatningen. Pluviusinerstat-
ning var lavet på papir med forskellige overfladebehandlinger.
Det var forholdsvis stærkt, men vanskeligt og stift at arbejde med.
Ringmekanismer kunne man ikke mere købe i Østrig. Firmaet, der
fremstillede dem, ejedes af en jødisk familie og blev konfiskeret af
nazisterne. Men under krigen var det dog muligt at skaffe rin
gmekanismer fra Tyskland i begrænset omfang. Man forsøgte
også at anvende andre skindprodukter end de vanlige. Således
blev det en overgang mode at indbinde bøger i hajskind, og dan
ske producenter gik i gang med at garve svineskind til bogbin
deribrug. De kom fra Winthers garverier i Roskilde. Det varede
flere år efter krigens afslutning, før forsyningssituationen blev
normal.
Også på anden måde satte krigen sine spor. Man havde måttet
indrette et beskyttelsesrum i et afstivet lokale i stueetagen. Der var
ikke kælderlokaler i huset. Herudover blev der i hver virksomhed
udnævnt en brandvagt, som gennemgik forskellige kurser i brand
slukning, førstehjælp m.v. På Byens Protokolfabrik var det Ingolf,
der fik denne post. Kort før krigens slutning vidste man godt, at det
lakkede mod enden, men der var en vis usikkerhed om, hvordan
krigsafslutningen ville forløbe. Denne usikkerhed foranledigede
nedennævnte brev til personalet:
171