![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0175.jpg)
Byens Protokolfabrik
tog del i disse kurser og fik mesterskabsbrev efter endt prøve den
10. marts 1945.
Tredjegeneration holder sit indtog.
Den 3. april 1945, netop en måned før krigens afslutning, kom tred
je generation ind på Byens Protokolfabrik. Det var Kaj Michelsens
søn, Henning Michelsen, som efter endt mellemskoleeksamen star
tede som lærling på B.P., 16 år gammel. Henning Michelsen beret
ter om sin læretid:
»Som barn holdt jeg meget af at klippe og klistre, og jeg havde jo let
adgang til papir og karton, så selv om jeg sluttede skolen med mel
lemskoleeksamen i 1945, har der vist aldrig været tvivl om, at jeg
skulle være bogbinder som min far. Jeg mindes ikke, at der har
været tale om andre muligheder. Så jeg gik ud af skolen sidst i
marts 1945 lige før påske og startede på B.P første dag efter påske
den 3. april.
Der duftede så dejligt frisk, idet det var kutyme, at værkstedsgul
vet blev vasket og ferniseret i påsken. Det skete hvert år, men ellers
blev det vist aldrig vasket, kun fejet. Det var næsten også umuligt
at gøre mere ud af det, for der var stablet op alle vegne under bor
de og maskiner. Bordplads var der en del af, hvad der også var nød
vendigt, for det meste arbejde var håndarbejde. Men i betragtning
af det store personale, der var på det tidspunkt, er det utroligt, at
der var plads til alle. Foruden de tre mestre, Ingolf, Kaj og Gunnar,
var der Christensen, som havde sit eget hjørne af værkstedet, hvor
han tog sig af alle protokollerne. Desuden 3 svende, 10 piger incl. 2
elever og så os to lærlinge, Jørgen og jeg selv, og endelig et bud. Far
far sad og tronede inde på kontoret ved det gamle skrivebord. Jeg
startede som nævnt den 3. april med en måneds prøvetid. Lære
kontrakten, der skulle løbe i fire år, gik fra 1. maj.
Den første dag fik jeg tildelt ca. 1meter bordplads, hvor der i for
vejen stod en hel masse andet. Her skulle jeg lægge omslag omnog
le dagbøger, der bagefter skulle lægges i æsker. Det var en ordre,
firmaet havde fra A. Behrend. Det var en lille fin sag, »Aar for Aar«
som blev udført i skindbind, rødt eller blåt, med guldtryk og guld
snit. Der var også en billigere udgave i pluviusin med sprængt snit.
Disse dagbøger blev meget brugt som konfirmationsgaver.
173