Previous Page  206 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 206 / 233 Next Page
Page Background

Henrik D. Gantier

fra 1868, der selvsagt var ganske utidssvarende for arbejdet med

arkivforholdene i forvaltningen i slutningen af det 20. århundrede.

Stadsarkivets pladsproblemer kom til at optage megen tid, både i

80'erne og 90'erne. Undervejs måtte arkivet lukke for tilgang af

yderligere afleveringer med alle de uheldige konsekvenser, det

havde for kontakten til kommunens forvaltninger og institutioner.

Det var ikke muligt at realisere en virkeligt langsigtet løsning, men

da hun forlod arkivet, var dets magasinforhold alligevel væsentligt

forbedret i forhold til, hvad det havde været ved hendes tiltræden.

Der er ikke tvivl om, at det, der lå Helle Linde mest på sinde, var

at åbne de mindre velkendte dele af arkivets righoldige samlinger

for publikum. Midlerne hertil var begrænsede, men hun gjorde fle­

re forsøg på at finde enkle veje til at råde bod på manglerne.

Helle Linde citerede flere gange sin forgænger Sigurd Jensens

udsagn om, at stadsarkivarens vigtigste opgave var udgivelsen af

Historiske Meddelelser om København, og selvom hun straks

tilføjede, at det var hun nu ikke ganske enig i, var det en side af

virksomheden, hun viede stor interesse, energi og omhu.

Stadsarkivarerne i København har gennem tiden selv bidraget

særdeles flittigt med artikler til Historiske Meddelelser. Det tillod

embedet ikke sin indehaver i 1980-90'erne. Helle Lindes egen forsk­

ning i 90'erne koncentrerede sig om kvinders spor i arkiverne, hvor

hun inden for rammerne af arbejdet i en gruppe af kvindelige histo­

rikere skrev en række artikler. Hun arbejdede videre hermed efter

sin pensionering og kom regelmæssigt på arkivets læsesal.

Inden hun blev stadsarkivar havde hendes forskning været kon­

centreret om bystyret i købstæderne i det 18. århundrede. Hun

skrev i 1978 bogen Magistrat og borger, som var del af et admini­

strationshistorisk forskningsprojekt. Indenfor rammerne af det nor­

diske forskningsprojekt "Centralmakt och lokalsamhålle" skrev hun

i 1982 om lokaladministrationen i Danmark. Hendes glæde ved

samarbejdet i disse forskningsprojekter er et kendetegn ved hendes

person. Det er måske karakteristisk for hendes interesse for for­

midling af arkiverne, at hun i 1968 havde været medudgiver af

bogen "Manuskripter og arkivalier i danske samlinger". Helle Lin­

de hørte ikke til dem, der satte spørgsmålstegn ved historiens

nytte.

204