Teglgaardsstræde

omtalte Plads, og Teglgaardens Indtægt tilfaldt Byen. Den

nævnes første Gang i 1505, da Raadmand Mathias Busk

giorde Regnskab for Byens Tegllade, hvorved Staden blev

ham skyldig 150 Mark for den Tagstenslade, som han

lod bygge af ny. Herom er opnoteret i Efterretninger

1505/57 om Opgiørelser af Byens Regnskaber, der aflag

des af Borgmestre og Raadmænd:

„Anno domini md quinto (1505) tisdagen nestfore

„sancti Bartholomei dag pa Køpnehaffuen radhwss for

„eeth siddende raad offwerwerendes Otthe Schiffwere

„oc Moens Saxen, wnderfoget paa Køpnehaffuen sloth,

„giorde Mattis Busk radman zammesteth ræghenskab

„aff byes Tegellade, tha bleeff byen hanum skyllig

„anneth hundrede marck, thet kommer almwen till at

„bethale. Tesse forscrefne pennrnge alle sammen

„haffuer forscrefne Mattis Busk vppeboret aff the

„boder weeth Radhuszet, som borgermestere oc raadt

„hanum i forwaringh paa Køpnehaffuen byes wegnæ

„fanghet haffde, at annamme oc vpbære hwess land-

„gille the om areth rentthede, till tess han fynge

„fyllestæ for forscrefne penninge etc. 50 mark aff

„bodernæ oc thet 100 mark aff mesther Anders Glob.

„Thenne forscrefne vpbærelsse er for then tagstheens

„ladhe, som han loodt bygge vp aff ny.

1518 giorde Raadmand Mogens Lauridsen Regnskab

for Byens Tegllade:

„Anno domini mdxviij (1518) sancte Clementtis afften

„paa Købnehaffne rodhws for burgemestere och rodh

„i alle rodemesternnes neruerelsse och flere aff menig

h eden giorde Monss. Lauridzsen rodman regenskaff

„for byes teylade, først anno domini xv (15), frem-

„delis anno xvj (16), fremdelis anno domini xvij (17)

„och nw anno domini xviij (18), tha løb hanss land-

„gille aff brenningerne 105Mark, hanss byghningh

„vppa teyladen ochpaa ownen och pa kalckhusitt

„løber IO

21/2

Mark 4 sk 2 Hvid, som hans regen-

„skaff vduiser, tha er han byen skylligh 2 Mark

„4 sk 1 alb.

_ _ g _