184 / 243
— 25 —
Mangel paa Regelmæssighed. Det er et rigt og fantasi
fuldt Bybillede set fra oven med Tagenes maleriske Mang
foldighed, og ind imellem hist og her ses Smaahaver
og tomme Pladser med Træer, spærret af Plankeværker.
Stærkere end paa noget andet Omraade har de gamle
Byggetraditioner klamret sig til Tagene, det typiske kjøben-
havnske Gavlqvisthus har holdt sig tæt op af gamle Motiver
i Rejsning af Tag og Qvist, hvis stigende Linier falder
nøje sammen med svundne Tiders Idealer. Ind imellem
mødes gammel og ny Tid, og Livtag udkæmpes mellem
gamle, nye og splinternye Stilformer. Ja, Udsynet fra
Rundetaarn er en overraskende og afvexlende Blanding,
tæt og fortroligt samler Byen sig om Rundetaarn, og
Afstandene synes langt mindre, end naar man gaar nede
i Gaderne. I Fugleperspectiv er Kjøbenhavn i Sandhed en
vidunderlig By, ja, som Vilh. Lorenzen saa smukt siger:
„Overalt hvor vi færdes i det gamle Kjøbenhavn mindes
vi om, at det er en By, der ikke er fra i Dag eller i Gaar,
Skridt for Skridt møder vi endnu Vidnesbyrd om, at vi
boer i en Stad med gamle og noble Traditioner i Bygge
skik. Kjøbenhavn har som Architekturby sin egen Genius,
det føles af enhver Kjøbenhavner, der har forstaaet sin
By, som det føles af alle, der kommer inden for dens
Trylleris Magt“ .
Det var mig om at gøre at faa den bedste og vær
digste Afslutning paa dette Skrift om det gamle, minde
rige „Violstræde“ , og det lykkedes mig at finde i Kristian
Arentzens Digt om Universitets-Bibliotheket, hvori han saa
smukt har besunget Holbergs Træ:
O, se dig ud et løvrigt Træ
er Gjenbo jo til Muren,
og sender i det dunkle Læ
dig Hilsen fra Naturen.
Det kiger kækt ad Ruden ind
hen over snevre Gade,
imens den lune Sommervind
I
bevæger blidt dets Blade.