179 / 243
— 20 —
Prydelse end en kraftig Gesims. Men alt, hvad der pyntede
paa de gamle Bindingsværkshuse stærkt profilerede Ud
kragninger, udskaarne og broget, malede Knægte, Bjælke
hoveder og Fyldinger, og paa Stenhusene Svejfninger, paa
Gavlene Taarne, Karnapper, Sandstensbaand og Billedhug
gerarbejde, var forsvundet paa de nye. De daarlige Tider
efter Svenskekrigen og den følgende Elendighed havde
tydelig givet sig tilkende i Borgerhusene. I de mindre
Gader, der væsentlig var beboet af Smaakaarsfolk, selv
om der hist og her kunde dukke en Adelsgaard frem med
Taarn og Spir eller et stateligt Borgerhus, forsvandt der
ved Branden en Mængde Rønner.
Paa de nye Huse, der rejste sig efter Ildsvaaden,
anbragtes mange Steder Tavler med Indskrifter, hvori man
ret hyppigt besang Branden, og derved knyttede Mindet
om det afbrændte Sted til den nye Ejendom. Man kan
sikkert om mange af Forfatterne til disse Vers sige, at
de har været „Brave Leute aber schlechte Musicanten“ ,
men deres Vers bringer os naive og trofaste Udtryk for
Datidens Stemning. Ganske faa vides endnu bevarede: paa
Graabrødre Torv, i Landemærket, i Pilestræde, i Skinder-
gade og i Gaasegade paa et Sted, der nu er revet ned.
En længst forsvunden Tovle paa et Hus i Fiolstræde bar
følgende Indskrift:
En Onstag Herrens Ild begynte først at brænde
Ved Stadens Vester Port og siden meere skiende
Mens Torsdag strax derpaa den dette huus angreb
Og mig med mange bort fra gods og grund bortdrev
Saa Gud og tugtede, Hånds navn skee ævig ære
Som stedse vilde ey fortørnet paa os være
Thi paa det femte Aar blev hun igien opbygt
Fra saadan vaadis ild, Gud lad det være trygt.
I 1795 indtraf den næste store Bybrand, men denne
Gang forblev Fiolstræde samt den østlige Del af Staden
uskadt. Blandt Gadens gamle Huse, vil man særlig lægge
Mærke til Nr 18, Hjørnet af Krystalgade, en Ejendom,
der stammer fra Kong Christian den Sjettes Tid, men
bærer sin høje Alder med Værdighed. Aarhundreder randt