Previous Page  177 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 243 Next Page
Page Background

— 18 —

Paa den sydlige Side af Lille Fiolstræde mellem Frue

Plads og Krystalgade var der en betydelig Have samt

3 gamle Smaahuse, som i 1857 maatte vige Pladsen for

Universitetets Bibliothekets Bygning. Ved den Lejlighed

fik Strædet sin nuv: større Bredde i Lighed med Stræk­

ningen fra Krystalgade til Nørre Vold, og dermed for­

svandt ogsaa de særskilte Betegnelser Store og Lille Fiol­

stræde. Den almindelige Gadebredde var i hin Tid 12—20

Alen. Byens bredeste Gade, Amaliegade, var 33 Alen bred,

en af de smalleste, Peder Madsens Gang, 5 Alen. Til

Sammenligning kan anføres, at den nye Del af Frederiks-

borggade er 40 Alen bred. Der er sikkert ikke ret mange,

der erindrer, at en Gade ude i Sundbyerne engang ogsaa

har baaret Navnet Fiolstræde. Navneforandringen skete i

1901, og Gadens nye Navn blev da „Færøgade“ .

Den prægtige Bygning for Universitets Bibliotheket

opførtes 1857—61 — efter Tegning af J. D. Herholdt —

og blev taget i Brug i Novb. 1861. I Universitets Biblio­

thekets Bygning har vi et fuldtgyldigt Bevis paa Herholdts

overlegne Beherskelse af Murstens Architekturen. Herholdt

evnede helt at forme en Bygning paa en naturlig Maade

ved Hjælp af den røde Mursten, og med maalbevidst Kraft

styrede ind paa de Baner, som dansk Bygningskunst kan

siges at følge den Dag i Dag, selvom Udviklingen senere,

og navnlig i den nyeste Tid, er gaaet i andre Retninger.

Man har stærkt kritiseret Universitets Bibliotheket, fordi

det har en fra de nærliggende Bygninger, og da navnlig

Universitetet saa afvigende Karakter, en Indvending, der

ikke er uberettiget, men Universitets Bibliotheket er baade

i sit Ydre og Indre en saa fuldkommen architektonisk

Løsning af den stillede Opgave, en saa yndefuld og ædel

Bygning, at den, paa Trods af alle Indvendinger, vil være

en Kilde til Glæde og Studium for alle, der har Interesse

for dansk Architektur. Herholdt elskede den røde Mur­

sten, og den har ikke for ham haft et simpelt, fattigt

Præg. Han havde forstaaet at se en rød Murflade malerisk,

med dens Farvespil og dens Massevirkning.

Ved den store Bybrand i 1728 nedbrændte hele Fiol-