![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0177.jpg)
— 18 —
Paa den sydlige Side af Lille Fiolstræde mellem Frue
Plads og Krystalgade var der en betydelig Have samt
3 gamle Smaahuse, som i 1857 maatte vige Pladsen for
Universitetets Bibliothekets Bygning. Ved den Lejlighed
fik Strædet sin nuv: større Bredde i Lighed med Stræk
ningen fra Krystalgade til Nørre Vold, og dermed for
svandt ogsaa de særskilte Betegnelser Store og Lille Fiol
stræde. Den almindelige Gadebredde var i hin Tid 12—20
Alen. Byens bredeste Gade, Amaliegade, var 33 Alen bred,
en af de smalleste, Peder Madsens Gang, 5 Alen. Til
Sammenligning kan anføres, at den nye Del af Frederiks-
borggade er 40 Alen bred. Der er sikkert ikke ret mange,
der erindrer, at en Gade ude i Sundbyerne engang ogsaa
har baaret Navnet Fiolstræde. Navneforandringen skete i
1901, og Gadens nye Navn blev da „Færøgade“ .
Den prægtige Bygning for Universitets Bibliotheket
opførtes 1857—61 — efter Tegning af J. D. Herholdt —
og blev taget i Brug i Novb. 1861. I Universitets Biblio
thekets Bygning har vi et fuldtgyldigt Bevis paa Herholdts
overlegne Beherskelse af Murstens Architekturen. Herholdt
evnede helt at forme en Bygning paa en naturlig Maade
ved Hjælp af den røde Mursten, og med maalbevidst Kraft
styrede ind paa de Baner, som dansk Bygningskunst kan
siges at følge den Dag i Dag, selvom Udviklingen senere,
og navnlig i den nyeste Tid, er gaaet i andre Retninger.
Man har stærkt kritiseret Universitets Bibliotheket, fordi
det har en fra de nærliggende Bygninger, og da navnlig
Universitetet saa afvigende Karakter, en Indvending, der
ikke er uberettiget, men Universitets Bibliotheket er baade
i sit Ydre og Indre en saa fuldkommen architektonisk
Løsning af den stillede Opgave, en saa yndefuld og ædel
Bygning, at den, paa Trods af alle Indvendinger, vil være
en Kilde til Glæde og Studium for alle, der har Interesse
for dansk Architektur. Herholdt elskede den røde Mur
sten, og den har ikke for ham haft et simpelt, fattigt
Præg. Han havde forstaaet at se en rød Murflade malerisk,
med dens Farvespil og dens Massevirkning.
Ved den store Bybrand i 1728 nedbrændte hele Fiol-