stræde og omliggende Qvarterer. Af „Plan paa de Afbrente
Pladtzer udi Kiøbenhafn med Gadernes Skickelse saaledis
som de Her efter skal were. 1730“ , ses Fiolstræde med
sit gamle bugtede Løb, og er der paa Planen med punk
terede Linier angivet, hvorledes dette burde ændres, og
Gaden blev ogsaa for en Del rettet ud, ligesom den blev,
betydelig udvidet paabegge Sider.
I de første Aar efter
Branden gik det kun
smaat med Bebyggelsen. Der var
Mangel paa Byggemateriale og Haandværkere, men først
og fremmest Mangel paa Penge. I al Almindelighed ved
blev Kjøbenhavnerne indtil Octb. 1730 at bo paa Ruinerne
af deres By. Det var højtideligt paabudt, at der kun,
maatte bygges i Grundmur. Bindingsværkshusenes Tid
skulde være uigenkaldelig forbi, men da det kom til Styk
ket, maatte man dog
tillade mange Bygherrer at bygge
med Grundmur i Facaden og give dem Lov til at opføre
Resten i Bindingsværk. Først da Regeringen i Januar 1731
ganske frafaldt Fordringen om Grundmur til Gaden, og
samtidig vedtog Magistratens Forslag til en Brandassu
rance, først da kom der Fart i Byggeriet. Byen maa
betragtes som næsten fuldstændig genopbygget inden
Udgangen af 1733. Der blev dog hverken bygget solidt
eller smukt. Ved de mangfoldigeNedbrydninger i vore
Dage af Huse fra Tiden efter denne Brand, der havde
fortæret saa store Skatte, ødelagt Byens Velstand og hæm
met dens Udvikling, ser man bedst hvor elendigt Arbejdet
i mange Tilfælde var blevet gjort, og hvor ligegyldige
Byens Borgere har været over for Brandfare til Trods
for den nylig modtagne Lektion.
Det man tilstræbte i Husenes Ydre, var først og
fremmest Egalité, især med Hensyn til Vinduer og Tag,
saa meget ensartet, saa meget i Linie som vel muligt.
Det var gamle velkendte Hustyper, der rejste sig igen
efter Branden. Huse med Gavle til Gaden eller med
Længdesiden med Qvistgavle midt paa Huset i Højde med
Tagryggen. Egaliteten, som Samtiden saa meget beundrede,
blev overholdt, det ene Hus saa ud som om det var formet
over det andet, i Reglen var de uden anden architektonisk
—
19
—