Previous Page  176 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 176 / 243 Next Page
Page Background

__ 17 —

Holbergs Træ stod oprindelig ikke alene, men havde

ved sin Side en anden Kastanie af samme Størrelse og

Frodighed. Endnu i 1842 nævnes 2 Træer, men efter den

Tid er det ene fjærnet, fældet eller gaaet ud. Engang

havde de 2 historiske Træer været Udslettelsen nær, da

man nemlig byggede Vor Frue Kirkes Provstegaard paa

Tomten af den, under Bombardementet i 1807, nedbrændte

Professor-Residens, men de blev reddet, da man afstod

dem fire Alen Jord, der var medregnet Grunden til det

nye Hus.

Kastanietræet i Fiolstræde er ikke alene „Holbergs

Træ“ , det er ogsaa Byens Træ, thi det er det første af

de kjøbenhavnske Træer, som ved Foraarstid udfolder sine

Blade og varsler den fagre Tid. Vi kender alle den aarlige

gentagne Avisnotits, som melder Foraarets Komme med,

at

j

,Holbergs Træ“ er udsprunget. Videre kan et Gadetræ

næppe naa i borgerlig Agtelse.

Det Skønhedsindtryk, som det prægtige Træ giver

Beskueren, havde endogsaa i sin Tid inspireret Ludvig

Feilberg til en hel Bog „Holbergs Træ i Fiolstræde“ ,

hvori han smukt og aandfuldt analyserer Træets Forhold

til sine Omgivelser, dets Skyggevirkning og Skønheds-

aarsag. I sommergrøn Frodighed vælder Fader Holbergs

hyggelige Kastanie ud over Gaden og den graa Mur og

puster frisk Liv i den gamle Boghøkergade, et levende

Monument for den store Humor midt i Erasmus Montanus

Qvarterets Kalkpuds. At Holbergs Træ staar i en snæver

kjøbenhavnsk Gade, er kun naturligt, en passende Scene

for hans Comoedier. Det er ganske ejendommeligt at staa

og se op i en saa omfangsrig Trækrone midt i en By, at

se disse store Rum mellem Grenene i det indre af Kronen.

Saadanne virkelig store Træer som Holbergs Kastanie og

Kastanietræet foran Reformert Kirke voxer ikke mere op

i en By som Kjøbenhavn, de er plantet dengang Byen var

lille, de er voxet op, før Gassen blev kendt, før Fabriks­

skorstenene forpestede Luften, før nogen tænkte paa at

dække Jorden med Asfalt og Beton, de hører hjemme i

en svunden Tid, og staar nu i den moderne By som

levende Monumenter om de Tider, der svandt.