![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0176.jpg)
__ 17 —
Holbergs Træ stod oprindelig ikke alene, men havde
ved sin Side en anden Kastanie af samme Størrelse og
Frodighed. Endnu i 1842 nævnes 2 Træer, men efter den
Tid er det ene fjærnet, fældet eller gaaet ud. Engang
havde de 2 historiske Træer været Udslettelsen nær, da
man nemlig byggede Vor Frue Kirkes Provstegaard paa
Tomten af den, under Bombardementet i 1807, nedbrændte
Professor-Residens, men de blev reddet, da man afstod
dem fire Alen Jord, der var medregnet Grunden til det
nye Hus.
Kastanietræet i Fiolstræde er ikke alene „Holbergs
Træ“ , det er ogsaa Byens Træ, thi det er det første af
de kjøbenhavnske Træer, som ved Foraarstid udfolder sine
Blade og varsler den fagre Tid. Vi kender alle den aarlige
gentagne Avisnotits, som melder Foraarets Komme med,
at
j
,Holbergs Træ“ er udsprunget. Videre kan et Gadetræ
næppe naa i borgerlig Agtelse.
Det Skønhedsindtryk, som det prægtige Træ giver
Beskueren, havde endogsaa i sin Tid inspireret Ludvig
Feilberg til en hel Bog „Holbergs Træ i Fiolstræde“ ,
hvori han smukt og aandfuldt analyserer Træets Forhold
til sine Omgivelser, dets Skyggevirkning og Skønheds-
aarsag. I sommergrøn Frodighed vælder Fader Holbergs
hyggelige Kastanie ud over Gaden og den graa Mur og
puster frisk Liv i den gamle Boghøkergade, et levende
Monument for den store Humor midt i Erasmus Montanus
Qvarterets Kalkpuds. At Holbergs Træ staar i en snæver
kjøbenhavnsk Gade, er kun naturligt, en passende Scene
for hans Comoedier. Det er ganske ejendommeligt at staa
og se op i en saa omfangsrig Trækrone midt i en By, at
se disse store Rum mellem Grenene i det indre af Kronen.
Saadanne virkelig store Træer som Holbergs Kastanie og
Kastanietræet foran Reformert Kirke voxer ikke mere op
i en By som Kjøbenhavn, de er plantet dengang Byen var
lille, de er voxet op, før Gassen blev kendt, før Fabriks
skorstenene forpestede Luften, før nogen tænkte paa at
dække Jorden med Asfalt og Beton, de hører hjemme i
en svunden Tid, og staar nu i den moderne By som
levende Monumenter om de Tider, der svandt.