22 / 243
— 19 —
hundats af 3 1. Decb. 1893, confirmeret 6 Marts 1895 til
Bolig for trængende Conditorer og deres Enker. Boldt
døde i 1891.
Ved den store Ildsvaade i 1728 nedbrændte begge
Sider af Teglgaardsstræde, og de smaa skrøbelige Huse,
som da lagdes i Aske, blev i de følgende Aar erstattet
med Større og solidere Eiendomme, som dog ikke stod
længere end til den næste Bybrand i 1795. I 1728 gik
umaadelige Værdier til Grunde, og navnlig har hele den
brændte Række af Stadens Regnskaber og Raadhusproto-
koller ladet os uvidende om en Mængde vigtige Omstæn
digheder i Borgernes Livsvilkaar m. m. i det 16. og 17.
Aarhundrede, hvilket aldrig vil kunde oplyses af andre
Kilder.
Teglgaardsstræde var meget smal, men skulde nu,
ifølge den efter Branden 1728 foreslaaede Gaderegulering,
udvides paa begge Sider og rykkes hen lige for Lille Lars
Biørns Stræde. Dette blev ogsaa iværksat, idet Gadens
sydlige Ende flyttedes ca. 20 Alen mod Øst og den nord
lige Ende et lignende Stykke mod Vest, hvorved Gaden
kom til at ligge i Flugt med Lille Lars Biørns Stræde, og
samtidig forsvandt det eiendommelige trekantede Indhug
midt i Gadens vestlige Side.
17 3 3 var Stadens Gienopførelse i det væsentlige fuld
endt, og de fleste nye Borgerhuse var af Bindingsværk,
kun faa af Grundmur. Meget ofte havde de 3 Etager eller
2 Etager med en gavllignende Qvist samt Kiælder. Saa
kom Bybranden, 5 Juni 1795, hvorved hele Teglgaards
stræde paany gik op i Luer. Ilden opstod denne Gang
paa Gammel Holm, og førtes under en stærk Vind ind
over Byen, og lagde Gader, ja hele Qvarterer i Aske. Først
Søndag d. 7 Juni blev Ilden slukket ved Teglgaardsstrædes
Voldhiørne, og saaledes her standset i dens videre Ud
bredelse.
Disse to Bybrande havde ryddet grundig op i de
snævre og skumle Stræder og Gyder, og vel var interes
sante Fortidsminder derved forsvundet, men Byen blev
nu luftigere, renligere og behageligere, Gaderne bredere,