23 / 243
— 20 —
Udsigten friere, man fik mere Plads, mere Lys og Luft
end tidligere. Stadens Gienopførelse foregik meget hurtig,
de nyopførte Huse blev grundmurede og i Reglen en Etage
høiere end før, men den tørre og nøgterne Tidsaand havde
givet Husene sit Præg, og Ensformigheden var giennem-
ført indtil Kedsommelighed; der blev dog af Rigmænd
opført et ikke ringe Antal Bygninger, der endnu er en
Pryd for Byen. Det var egentlig kun den bedrestillede
Del af Borgerne, der havde vundet mere Plads i deres
Huse. Smaakaarsfolk blev endnu mere trykket sammen
end de havde været før, thi ved de Gadeudvidelser, der
fandt Sted, var det Smaahusene, der forsvandt. Jævne
Folk, for ikke at tale om fattige Folk, maatte i langt
høiere Grad end før søge Bolig i fugtige Kiældere eller
paa elendige Tagkamre. Datiden opfattede de nyopførte
Huse som overordentlig elegante og pragtfulde, navnlig
var man imponeret af den rigelige Anvendelse af Sten-
huggerarbeide paa Facaderne, og de enkelte Bygninger,
der var smykket med Piller, Søiler og svære Gesimser
tog sig ud som formelige Pragtbygninger. Ildebranden
havde ikke gjort Kiøbenhavnerne tarveligere, men tvært
imod dobbelt saa yppige som før, og saafremt man blot
paa nogen Maade kunde faa det arrangeret, vilde man
nu ikke længere nøies med to eller tre Værelser, man vilde
have en hel Suite, udstyret efter den nyeste Smag, med
Mahogni Meubler, Speile, hvori man kunde se sig fra
Top til Taa, Sale, som tindrede af Krystalkroner, Sale,
belagt med Fodtæpper og behængt med Silkegardiner og
Silkebetræk. Man tog sig giærne til Takke med de smaa
og daarlige Rum til dagligt Ophold, riaar man bare kunde
have en „Sa l“ staaende til Stads som andre Godtfolk
i Gaden.
Kiøbenhavnerne havde dengang en eiendommelig Frygt,
for ikke at være som de andre, og denne Frygt har endnu
langtfra fortaget sig, thi hvor mange sidder ikke den Dag
i Dag med en større og flottere Ledighed, end de i Virke
ligheden har Raad til, men naar Per kan, maa Poul ogsaa,
og saa gaar den paa Fedtebrød og Vand til Frokost og