— 13 —
havde saa smaat opgivet Haabet om et saadant efter det
omflakkende og upaalidelige Liv, som Projecterne til det
havde ført, men da Amager Torvs 'eneste Pryd, den store
Kandelaber, blev fjærnet, og et mægtigt Plankeværk rejstes,
maatte man jo tro, at det virkelig var sandt, at Spring-
vandets Straaler første Gang skulde sprudle til Ære for
Kronprinseparrets Sølvbryllup d. 28 Juli 1894.
De Udgravninger der nu foretoges paa Amager Torv,
skulde rumme et nikantet Bassin med en Diameter paa 10
Alen og et Kvarter. Til et anseligt Springvand var dette
jo ikke meget, men Magistraten havde nu engang ikke
villet afse mere. Den Plads, det egentlig skulde have haft
paa Kultorvet, var endda kun 8 Alen i Gennemsnit.
Springvandet til Amager Torv beskrives saaledes:
Bassinkantens Højde 1 Fod og 4 Tommer over et lille
Fortov uden om, der atter hæves 5 Tommer over selve
Torvet. I Midten af Bassinet rejses Springvandet til en
Højde af 121/^ Alen, netop den samme, som den bort-
fjærnede Kandelaber havde. Tredelt hvilende paa en Sten
sokkel, slankt og kønt, rigt smykket med Siv, Vandplanter
og Aakander, fra hvilke morsomme Frøer sprøjter Vand-
straaler ned i Bassinet, ender Broncefundamentet foroven i
en Vase, omgiven af 3 Græstørv, paa hvilke der staar 3
store Storke, som med Halerne støtter imod Vasen. Denne
bærer for oven en Skaal, op af hvilken 6 Muskedonnere
hæver sig og ogsaa de udsender Vandstraaler.
Stenfundamentet, der udførtes hos Hans og Jørgen
Larsen er c. 2 Alen, og paa dette skulde anbringes 3 Skaale
af Form som Svampe, udover hvilke Vandet stadig skulde
sive. Imellem dem udhugget 3 fremspringende Piller
pyntet med Aakandeblade, og de 3 Frøer udsender Vand
straaler ud mod Bassinets Kant, saa at Amagerkonerne
kunde opfange dem til dem selv eller deres Blomster.
Heste skulde have Lov til at drikke af selve Bassinet.
Broncefundamentet, hvis nederste Del er bægerformet
udbuet bærer som Fortsættelse af Underlaget atter 3
Piller. Selve den indre Cylinder er dækket af blomstrende
Vandplanter og Siv. Denne Cylinder bryder paa en behage
lig Maade den Trehed, der ellers er gennemført i Fon-
tainen. Storkene er i mere end dobbelt naturlig Størrelse.




