Previous Page  221 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 221 / 243 Next Page
Page Background

— 14 —

I Gennemsnit maaler Vasens Skaal 4 Alen, og især den

midterste af de 6 øverste Muskedonnere er af ganske

kæmpemæssige Dimensioner. Desværre vil de aldrig kunde

komme til at springe med nogen større Vandmængde, da

det mindste Vindstød fra denne Højde vilde kunne føre

et kraftigt Sprøjt langt ud over Torvet.

Kjøbenhavnerne fulgte de forberedende Arbejder med

den mest levende Interesse, og var spændt paa, hvorledes

Springvandet vilde komme til at se ud i sin endelige

Skikkelse.

I Begyndelsen af Juli 1894 var Arbejdet med Spring­

vandet saa vidt fremme, at det i de nærmeste Dage kunde

blive fremstillet til Publikums Beskuelse. I nogle Dage

havde det staaet færdigt i Zinkstøber Rasmussens Atelier.

Nu blev det skruet fra hinanden, da dets 6000 Pund vilde

blive for besværlige at transportere paa een Gang. Alene

den ene af Storkene vejer 500 Pund. Vandledningen og

Tunnelen var i Orden, arrangeret efter Tegning af Stads-

ingenieuren, der ogsaa ledede Opsætningen af den store

Stenkumme. Det havde kostet 21,000 Kroner for Støb­

ningen af Broncearbejdet.

Det var bleven besluttet, at der skulde ingen officiel

Afsløring finde Sted, men Natten mellem d. 27 og 28 Juli

vilde Plankeværk og Dække i al Stilhed blive fjærnet, og

den følgende Morgen vilde Kjøbenhavnerne se det udsende

sine sprudlende Straaler for første Gang.

Den 6 Juli tidligt om Morgenen blev en Del af Fon-

tainens Sider kørt til Pladsen, og opsat i Løbet af Dagen.

De massive Sider vakte stor Opmærksomhed blandt de

talrige Forbipasserende.

Den 19 Juli fuldendtes Springvandet, idet Sivene og

Muskedonnerne opsattes i Vasens øverste Kumme.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Sølv­

bryllupsdag, d. 28 Juli, nærmede sig med raske Skridt,

og Byen forberedte sig til den store Festdag. Grosserer

Eegholms Hus paa Hjørnet af Amager Torv skulde ud­

smykkes med mægtige Buketter levende Blomster af en

Alens Gennemsnit mellem hvilke røde og hvide Draperier

skulde ophæftes i Festons. Udover Blomsterne skulde

100 store kinesiske Lamper brede deres dæmpede Skær.