Previous Page  241 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 241 / 243 Next Page
Page Background

— 34 —

fryse til Is og ødelægge Kummen. Samtidig skulde der

rejses et Jerngitter omkring Frøerne og Skræppebladene.

I de følgende Aar skete der intet bemærkelsesværdigt

ved Springvandet, omkring Aarhundredskiftet var man be­

gyndt at glemme Storkespringvandet eller rettere man var

begyndt at vænne sig til det, og at betragte det som et

Legetøj, der ikke længere var morsomt. Men Folk, der

kom fra Natbeværtningerne eller fra selskabelige Sammen­

komster, og hvoraf de fleste havde faaet en Snaps for

meget, stod nu der midt i Natten, ganske raadvilde, uden

at have et nærliggende Offer for deres Uvornhedslyster.

Saa hændte det, at det pludselig lød med en af disse

Stemmer, som ingen kendte, men som alle lystrede: „Til

Storkespringvandet“ . Og Flop, Hop, satte hele Sværmen

i taktfast Trit af Sted gennem Strøget til Amager Torv,

uden endnu at vide noget om, hvad man vilde foretage

sig, men da var det saa heldigt, at man mødte en Neger,

der optraadte i en af Varieteerne, og saa lød Stemmen i

Natten: „Han skal vaskes hvid“ . Dermed var Parolen

givet, og ikke blot blev Negeren vasket, men et Par æidre

Damer, der var kommen ind i Sværmen paa Vej fra

Nytaarsselskab blev ogsaa puttet i Kummen, indtil Politiet

kom til og befriede dem.

Efter at omsider Trangen til Fest og Ballade omkring

det ulyksalige Springvand havde fortaget sig og Mishags­

ytringerne forstummet, blev der Stilhed om Fontainen, der

bravt havde modstaaet alle Angreb, og gaaet uskadt ud af

de svære Kampe, takket være dens Soliditet, og den staar

der endnu paa sin gamle Plads til behagelig Beskuelse.

Den Stemning, der til at begynde med var gaaet saa stærkt

i Retning af at holde al tænkelig Grin og Kommers med

Fontainen, gik ved Omslaget til den modsatte Yderlighed,

idet der syntes at herske Enighed om, at det saa omstridte

Springvand herefter skulde have Fred. Interessen for det

var som blæst væk, Folk passerede ligegyldig forbi, som -

var der aldrig sket noget extraordinært her, man talte ikke

om Springvandet, ofrede det ikke en Tanke, man lod

Springvand være Springvand.

Nu er det noget over 40 Aar siden Ordet, „Storke­

springvandet“ , var paa alles Læber, men ældre Kjøben-