![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0241.jpg)
— 34 —
fryse til Is og ødelægge Kummen. Samtidig skulde der
rejses et Jerngitter omkring Frøerne og Skræppebladene.
I de følgende Aar skete der intet bemærkelsesværdigt
ved Springvandet, omkring Aarhundredskiftet var man be
gyndt at glemme Storkespringvandet eller rettere man var
begyndt at vænne sig til det, og at betragte det som et
Legetøj, der ikke længere var morsomt. Men Folk, der
kom fra Natbeværtningerne eller fra selskabelige Sammen
komster, og hvoraf de fleste havde faaet en Snaps for
meget, stod nu der midt i Natten, ganske raadvilde, uden
at have et nærliggende Offer for deres Uvornhedslyster.
Saa hændte det, at det pludselig lød med en af disse
Stemmer, som ingen kendte, men som alle lystrede: „Til
Storkespringvandet“ . Og Flop, Hop, satte hele Sværmen
i taktfast Trit af Sted gennem Strøget til Amager Torv,
uden endnu at vide noget om, hvad man vilde foretage
sig, men da var det saa heldigt, at man mødte en Neger,
der optraadte i en af Varieteerne, og saa lød Stemmen i
Natten: „Han skal vaskes hvid“ . Dermed var Parolen
givet, og ikke blot blev Negeren vasket, men et Par æidre
Damer, der var kommen ind i Sværmen paa Vej fra
Nytaarsselskab blev ogsaa puttet i Kummen, indtil Politiet
kom til og befriede dem.
Efter at omsider Trangen til Fest og Ballade omkring
det ulyksalige Springvand havde fortaget sig og Mishags
ytringerne forstummet, blev der Stilhed om Fontainen, der
bravt havde modstaaet alle Angreb, og gaaet uskadt ud af
de svære Kampe, takket være dens Soliditet, og den staar
der endnu paa sin gamle Plads til behagelig Beskuelse.
Den Stemning, der til at begynde med var gaaet saa stærkt
i Retning af at holde al tænkelig Grin og Kommers med
Fontainen, gik ved Omslaget til den modsatte Yderlighed,
idet der syntes at herske Enighed om, at det saa omstridte
Springvand herefter skulde have Fred. Interessen for det
var som blæst væk, Folk passerede ligegyldig forbi, som -
var der aldrig sket noget extraordinært her, man talte ikke
om Springvandet, ofrede det ikke en Tanke, man lod
Springvand være Springvand.
Nu er det noget over 40 Aar siden Ordet, „Storke
springvandet“ , var paa alles Læber, men ældre Kjøben-