![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0117.jpg)
I
1 8 b b - 1 8 5 0
en By paa 128.000 Indbyggere, eller, naar Frederiksberg regnes
med, paa 130.000. De stærke Rørelser, som fyldte Tiden, sporedes
ogsaa her; og ikke mindst var jo Sindene fyldte af det, der varsledes
Syd fra. Ogsaa det politiske Ideal var forlængst blevet et andet.
Enevældens historiske Rolle var udspillet. Systemet stod for Fald.
Der var saaledes Stof nok til at sætte Sindene i Bevægelse, og det
store Folketog til Kongen blev et Udtryk herfor.
Dette Tog har jo sin Interesse ogsaa for Sparekassens Historie,
for saa vidt som det var en af Kassens Direktører, L. N. Hvidt, der
førte det, og som overbragte Kongens Svar til den ventende Menne
skemængde. Han havde jo ogsaa i lang Tid været en af de betyde
ligste Modstandere af Enevælden, og hans Navn var i denne alvor
lige Tid paa alles Læber.
I dette Aar skulde det da ogsaa vise sig, at de mange Klager over
Pengenes Indsættelse i Statskassen ikke havde været uberettigede,
og da navnlig hvor rigtige de Anker havde været, som Professor
Bang i 1836 havde rettet mod denne Anbringelsesmaade, og som er
gengivne ovenfor (S. 88 ff.). Ikke saa snart brød Oprøret ud, før Til
liden til Statens finansielle Evne brast; Skrækken greb Publikum,
og i store Skarer stormede man til Sparekasserne for at redde, hvad
reddes kunde. Men Sparekasserne laa jo kun inde med meget smaa
Beholdninger. Nationalbanken lukkede straks for Udbetalinger —i
al Fald uden Opsigelse —; og Staten var altsaa den eneste, til hvem
Kravene om Penge kunde stilles. Men Staten havde selv Brug for
alt, hvad den kunde raade over, og var jo, selv bortset herfra, altfor
langsom i Vendingen til at kunne være paa Pletten med Pengene
saa hurtigt, som Publikum, og med det Sparekasserne, forlangte
det. Paniken var derfor almindelig, og sikkert ikke mindst i Køben
havn. Et Vidnesbyrd herom har vi i følgende Udtalelse i Adresse
avisen og Berlingske Tidende for 29. Marts. Den er fremsat af
Raadmand, Grosserer Meinert og karakteristisk baade som Oplys
ning om Situationens Alvor og som et ægte Udslag af »Aanden fra
48«. Den tyder saaledes:
»De senere Dages Bevægelser og de Rustninger, som i Anledning
af Urolighederne i Hertugdømmerne have fundet Sted, have for
anlediget megen Mistillid i Pengesager, saa at mange Besiddere af
Sparekassebøger have meldt sig ved Kassen for at erholde deres
Indskud tilbage. Sparekassen har gjort alt mueligt for at fremme
Expeditionerne og tilbagebetale Pengene. Men Directionen har
1 1 0