121 / 294
1 8 4 4 - 1 8 5 0
kassens Ry som et sikkert Penge
institut: var fastslaaet. At man først
8 Aar efter naar op over Indskuds
summen fra før Krisens Tid er
nemlig ikke noget Udtryk for Mis
tillid, men kun for, at der nu var
anden Brug for Pengene end den
at have dem staaende i Sparekas
sen. Men herom senere.
Som ovenfor nævnt synes den
eneste Betænkelighed, som Forhol
dene havde indgydt Direktionen i
den kritiske Tid, at være Betænke
ligheden ved de store Indskud. Der
imod synes man ikke endnu trods
Tidens Vanskeligheder at være
bleven klar over Faren ved at have Midlerne indestaaende i Stats
kassen — en Fare, der dog i Hovedstaden sikkert mere havde vist
sig i Publikums Mangel paa Tillid til Finanserne end i disses Evne
til at udbetale. Eller maaske mente man, at havde der været Fare,
saa var denne dog nu drevet over. I al Fald lod man til Stadighed
en langt større Del af Midlerne, end man efter Indestaaendet i 2den
Afdeling havde nødig, forblive i Statskassen, eller som den jo nu
hed: Finanshovedkassen. Sammenligner man Anbringelserne i 1847
og 1850 har man nemlig følgende:
C
h k
. V . N
ie l s e n
1847
I Statskassen ............................... 835.000 Rbd.
.* Nationalbanken....................... 741.300 »
» Prioriteter ............................... 454.100 »
» kgl. Obligationer..................... 34.082 »
» dansk-engelske Obligationer.
Kontant Beholdning................ 15.418 »
£ 1500
1850
490.800 Rbd.
668.000
»
502.600 »
34.082 »
23.374 »
£ 1500
Til rigtig Forstaaelse heraf maa det tilføjes, at Indestaaendet i
2den Afdeling, der efter Vedtægterne skulde indsættes i Statskassen
eller Nationalbanken i de samme Aar var gaaet ned fra 642.799 til
318.551 Rbd. Selv om man hertil lægger den endnu henstaaende
Best af 1ste Afdelings Midler: 464 Rbd., vil det ses, at Indestaaendet
i Statskassen endnu var uforholdsmæssigt stort. Havde man endelig
114