Previous Page  128 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 294 Next Page
Page Background

1 8 5 0 - 1 8 5 8

Hvis nu alt det, der paa denne Tid indestod i Sparekassen, havde

været egentlige Sparepenge, Henlæggelser af overflødig Fortjeneste,

og hvis alle nye Indskud havde været af samme Natur, saa vilde

Sparekassen sikkert have taget meget stærkt til under de nævnte

økonomiske Forhold; thi ganske vist var det Dyrtid, men Produk­

tionens Ydeevne var jo som i alle Opgangsperioder i saa stærk en

Fremgang, at der endda blev Fortjeneste tilovers. Men en saadan

stærk Tilvækst i Sparekassens Kapitaler sporedes ikke. Indskuds­

mængden voksede, men til at begynde med kun langsomt. Medens

Opsvinget udenfor Hovedstaden gav Anledning til Oprettelsen af en

Mængde nye Sparekasser og til Pengenes Indstrømning heri, saa

at Landets samlede Sparekassemidler i det her omtalte Tidsrum

udviser en betydelig Stigning, saa havde det indenfor København

snarest den Virkning at holde igen paa Stigningen. Og dette er ikke

unaturligt. Det viser sig jo under enhver rask Opgangsperiode, at

Sparekassemidlernes Vækst staar stille eller dog hæmmes betyde­

ligt; og det er af den simple Grund, at Pengene nu skal ud at virke,

ud at skabes

0111

til Kapitaler. Der er andre og mere fordelagtige —

men ogsaa mere risikable —Maader at faa dem gjort frugtbringende

paa, end den at lade dem henstaa i en Sparekasse. Det var dette, der

var Tilfældet i København. Paa Landet derimod og i Smaabyerne

trængte man netop nu til flere Pengeinstituter under Pengenes

hurtigere Cirkulation; og da Banktekniken kun var lidet udviklet,

brugte man, hvad man havde, og hvad man kendte, og oprettede

flere Sparekasser. Derfor den stærke Stigning udenfor og deri lang­

somme i København.

Som ovenfor —Side 113 —nævnt udgjorde Interessenternes Til­

godehavende i 1849 1.480.121 Rbd. Derefter bevægede det sig som

følger:

ll.N o v . 1850............ 1.656.942 Rbd.

» »

1851............. 1.738.968 »

» »

1852............. 1.803.976 »

» 1853............. 1.864.063 »

»

» 1854...........'. 2.001.653 Rd.*)

* . » 1855............. 2.148.694 »

» 1856

2.152.985 »

» 1857

2-025.137 »

* 1858

1.899.469 »

*) Medens Møntfoden fra 1813 havde heddet »Rigsbankmøntfod« og Daleren der­

for »Rigsbankdaler«, hedder den ifølge Lov af 10. Febr. 1854 »Rigsmønt« og Daleren

»Rigsdaler«.

16

121