1 8 5 0 - 1 8 5 8
Som man vil se, var Stigningen stærkest i 1854—55. Derefter ind
træder en Standsning — sikkert et Udtryk for den Spekulations
trang, der nu, da Konjunkturerne nærmede sig Højdepunktet, hav
de grebet alle —og s a a : Faldet.
Den 11. November 1857 var vi oppe i Krisen.
Maaske havde den mindre stærke Benyttelse af Sparekassen efter
Stormløbet i det første Krigsaar vænnet Direktionen af med at be
tragte det som noget selvfølgeligt, at Folk under Kontortiden stod
langt ud paa Gaden og ikke sjældent maatte gaa bort med uforrettet
Sag, eller maaske var det blot de nye Direktører, der havde et andet
Syn paa dette Forhold end de ældre. I al Fald var det en af de nye,
Overauditør Holm, der under 5. November 1852 indsendte et For
slag —eller som Direktionen vedvarende kalder denne Slags Doku
menter: et Andragende — om, at Kontoret skulde holdes aabent
hver Dag, at der skulde ansættes en lønnet Kasserer, at den jou r
havende Direktørs Funktioner skulde indskrænkes til at føre Kon
trol*), medens dog det lønnede Medlem af Direktionen ligesom
hidtil skulde føre Tilsyn med Bøgernes Førelse og Forretningens
daglige Gang. Og han motiverer dette med, at Adgangen til Kon
toret nu var saa vanskelig, at mange helt afholdtes fra at benytte
Kassen, at det gav Anledning til almindelig Klage, og at Interessen
ternes Mængde nu var saa stor i Forhold til Expeditionstiden, at
hver enkelt i Løbet af et Aar kun kunde naa at blive expederet 2
Gange. Mod dette Forslag indvendes det straks —i Mødet d. 19. Nov.
—at Tilstrømningen jo netop var mindre end tidligere, og at den
fremhævede Vanskelighed ved Adgang til Expedition maatte til
skrives Sparerne selv, idet »det var en Kjendsgjerning, at Tilstim-
lingen af disse udelukkende falder paa de nærmest før den I l t e i
Maanederne værende Contoirdage«. Og særdeles karakteristisk for
Direktionens Konservatisme er det, at man øjeblikkelig holder Ved
tægterne op for sig som et Skjold mod al Forandring, idet »det ud-
trykkeligen i disse er bestemt, at et af dens (o: Direktionens) Med
lemmer skal være tilstede paa Contoirdagene, modtage og udbetale
Pengene og med Bogholderen underskrive i Contrabøgerne«.
Skønt »Pluraliteten af Directionens Medlemmer saaledes ikke
kunde indgaa paa Forslaget, saa blev det dog almindeligt erkjendt,
*) Som det vil ses, er det Programmet fra Politivennen — se ovenfor Side 96ff.,
der nu gaar igen.
1 2 2