1 8 5 0 - 1 8 5 8
det nødstedte Forretningsliv, foruden at den forstrækker National
banken med 27a Mill. Rd.*)
Publikum er naturligvis opskræmt som aldrig før. Det styrter til
Bankerne. Det stormer Sparekasserne. Det kræver sine Nødskil
linger, sine Sparepenge, sine Kapitaler tilbage. Pengeinstitutionerne
er om en Hals. De udbetaler og laaner, og laaner og udbetaler. Og
saa sundt er heldigvis det Grundlag, de har indrettet sig paa, at
ikke en af dem —i al Fald ingen Sparekasse —gaar i Stykker. Paa
dette Punkt slap vi for at dele Skæbne med Udlandet.
Ellers var det galt nok. Medens 1856 havde talt 41 Fallitter i Kø
benhavn, mødte 1857 med 87 og 1858 med 91. Men allerede i For-
aaret sidstnævnte Aar var Krisen ovre.
I Sparekassens Forhandlingsprotokol sætter heller ikke denne
Krise sig store Spor. Det ses blot, at man i Mødet den 16. December
vedtager, foruden at anmode Finansministeren om et Afdrag paa
en Obligation paa 100.000 Rd., der forfalder til Udbetaling den
3. Januar 1858, at sælge en Række Effekter, og derefter atter i Mødet
den 28. December beslutter »at realisere af Activerne, navnligen
Bankactierne, samt at løsgjøre det i Indskrivningsprotokollen ind
skrevne Beløb«, ligesom man i sidstnævnte Møde vedtager, »attil-
staae Politibetjentene for Assistance og Ordensoverholdelse ved
Nummeruddelingen 1 Rd. daglig til hver Betjent under det Vilkaar,
at der ikke fra Politidirecteuren senere formeres Sparekassen Reg
ning for Udgifter i samme Anledning«.
Noget viser dog dette, selv om det ikke er meget. Det viser for det
første, at man har maattet gøre Brug af de indkøbte Værdipapirer
for at skaffe Penge. Bemærkningerne til Aarsregnskabet for 1857-58
nævner da ogsaa, at de til Administrationsfonden henlagte, rente
bærende Effekter, nemlig 34.082 Rd. 72 [3 i Indskrivningsprotokol
len optagne kgl. Obligationer, 11.000 Rd. kgl. 4
°/o
Obligationer,
£
1500 dansk-engelske 3 % Obligationer og 6600 Rd. Nationalbank
aktier, er afhændede. Sidstnævnte Beløb findes dog stadig paa
Regnskabet, men tilhører altsaa ikke mere Administrationsfonden.
Og dernæst viser Forhandlingsprotokollens ordknappe Meddel
else ogsaa det, at man har maattet ty til Politiets Hjælp for at holde
Orden paa det skrækslagne Publikum.
*) Om Nationalbankens Forhold til Krisen — et Forhold, der synes uretfærdigt
bedømt af Samtiden og derfor ogsaa af en lang Eftertid, kan henvises til Axel Rubow:
Nationalbankens Historie S. 232 ff.
130