140 / 294
1 8 5 0 - 1 8 5 8
E . T
h
. S
c h ie r n
O. B. S
u h r
At Krisen dog bragte Indskudssammen ned, er jo kun naturligt.
Interessenternes Tilgodehavende sank, som ovenfor Side 121 nævnt
fra 2.152.985 Rd. i 1856 til 2:025.137 Rd. i 1857 og derefter til
1.899.469 Rd. i 1858 —o: ned under, hvad det havde været i 1845.
Dette bunder dog ikke i manglende Tillid, men i selve de økono
miske Forhold efter Krisen; og snart steg Indlaanene igen trods den
Konkurrence, Sparekassen nu var udsat for.
Tidspunktet for Indtrædelsen af den ovenfor omtalte Rentefor
højelse vedtoges i et Møde d. 14. Jan. 1858. Den gik, som alt nævnt,
fra 3 til
372
% af alle indestaaende og fremtidig indskudte Midler og
traadte i Kraft fra 11. Januar.
Dog forbeholdt man sig, hvis der maatte blive indsat større Sum
mer, end det fandtes tilraadeligt at modtage, enten at nægte Mod
tagelsen eller at fordre længere Opsigelsesfrist end den i Vedtæg
terne bestemte.
Som en Følge af de under Krisen gjorte Erfaringer og vel ogsaa
som en naturlig Følge af den nævnte Renteforhøjelse forlanges un
der 8. Marts de i Nationalbanken indestaaende Midler fra 11. Juni
forrentede med 4 °/o
og
udbetalte med 3 Ugers Opsigelse. Eventuelt
skal alt opsiges. Herpaa gaar Ranken i Hovedsagen ind ved Skri
velse af 17. s. M.
Allerede 4 Maaneder senere, d. 20. Juli, tilstiller imidlertid Ran
133