147 / 294
1 8 5 9 - 1 8 7 0
fremkaldte nye Fremskridt i Henseende til udvidet Kontortid o. s.v.
I et Møde d. 8. Febr. 1859 vedtoges nemlig følgende Resolution:
»Bestyrelsen beslutter i Erkjendelse af, at der maa foretages ind
gribende Forandringer, for at dette Instituts Virksomhed ikke skal
gaae yderligere tilbage og vige Pladsen for andre beslægtede Insti
tuter —, at dets Forretningsudvalg bemyndiges til i Forening med
nogle af Direktionens Medlemmer, som Udvalget selv maa tilkalde,
at udarbeide et i alle Detailler udført Forslag i denne Retning til
ligemed et Overslag over de ved samme mulig foranledigede Om
kostninger. «
Særligt indgribende synes imidlertid Forandringerne ikke. Det
besluttes i Mødet d. 18. Marts, at Kontortiden udvides saaledes, at
der fra 1. April 1859 holdes aabent tre Eftermiddage ugentlig: Man
dag, Onsdag og Lørdag fra Kl. 6-8, dog kun for Indskud. Desuden
forøges Personalet. Et Forslag om, at Indlaansrenten skal beregnes
dagevis, ligesom i Bikuben, vedtoges derimod ikke.
Underligt nok omtaler Forhandlingsprotokollen slet ikke et an
det Skridt, som paa denne Tid blev foretaget til Imødekommelse af
Publikum og til Imødegaaelse af Konkurrencen, nemlig Oprettelsen
af Filialkontorer paa Nørrebro og Christianshavn. Som Bestyrere af
det førstnævnte tilbød sig Justitsraad Lautrup, Dr. med. Knudsen,
Kammerraad Mollerup og Kaptain v. Meyern; til at bestyre det
sidstnævnte meldte sig Urtekræmmerne Bohn og Wulff, Mæglerne
Brandt og Lorentzen, Grossererne Green og Schiøtt, Agent Clausen,
Apotheker Hauberg, Fabrikant Løwener og Oliemøller Olsen. Kon
toret paa Nørrebro aabnedes Mandag d. 11. April 1859 paa Hjørnet
af Nørrebrogade og Slotsgade, Christianshavnskontoret d. 2. Maj
paa Hjørnet af Lille Torvegade og Strandgade. Begge skulde holde
aabent Mandag, Onsdag og Lørdag fra Kl. 6-8. Nogen Glæde fik
man dog ikke af disse Forsøg. Allerede under 10. Febr. næste Aar
maatte man indhente Bestyrernes Erklæring om, hvorvidt de mente
det rigtigt at fortsætte, da »Foranstaltningen havde baaret meget
ringe Frugter«. Medens Christianshavn erklærede sig for at slutte
og derfor lukkede fra Udgangen af April, ønskede Nørrebro at fort
sætte en Stund endnu og fik saa Lov til at fortsætte til 1ste Oktober.
Men hermed er det aabenbart ogsaa forbi. Senere hører man intet
mere til Sagen.
At man stadigt ligesom føler sig levende under et Tryk, kan ses
af, at det i Mødet den 31. Maj 1859 vedtoges, at »aldeles intet Laan
140