156 / 294
i 8 5 9 - 187 ( )
gyndt at indsætte igen*). Inden 11. September var der indbetalt
rundt regnet 200.000 Rd.; og Regnskabsaaret sluttede, trods Krisen,
med en Fremgang paa 446.384 Rd.
Medens saaledes Forholdene udadtil gled i Orden, opdukkede
indadtil et Spørgsmaal, der fremkaldte en, heldigvis mindre og for-
bigaaende, Divergens. I Mødet den 15. Nov. 1864 opkastede et Med
lem af Direktionen det Spørgsmaal, om der ikke fremtidig burde
gives de to administrerende Direktører Lønning. Det vedtoges, at i
al Fald den ene af dem skulde have Løn. Det nærmere blev dog
opsat til et senere Møde.
I dette, der blev afholdt den 29. November, forlangte Konferens-
raad Rentzen, Justitsraad Rech og Mægler Hvidt tilført Protokollen,
at de havde stemt imod den vedtagne Reslutning om lønnede Direk
tører. Derefter drøftedes Forslaget, og det vedtoges igen, med 5
Stemmer imod o, at den ene af de to administrerende skulde have
Lønning. Til denne Post valgtes derefter Etatsraad Collin, til den
ulønnede Hvidt.
Et andet Spørgsmaal, -- et Spørgsmaal, der, som man vil vide af
det foregaaende, lige fra Sparekassens Stiftelsestid havde været Gen
stand for Undersøgelser og Overvejelser uden dog at være bleven
ført til noget Resultat —nemlig Spørgsmaalet om Begrænsningen af
de store Konti, fandt i Mødet den 15. November sin Afgørelse, idet
det da vedtoges, at Grænsen for, hvad der kunde indestaa paa en
Konto, skulde sættes til 5000 Rd., medmindre vedkommende Kon
tohaver mindst i 5 Aar uafbrudt havde haft Penge indestaaende i
Sparekassen.
Paa samme Møde anmeldtes endelig Etatsraad Wroblewskys Død.
At den i 1858 foretagne Renteforhøjelse fra 3 til 372
°/o
havde gjort
sin Virkning og bidraget til Kassens Vækst i de følgende Aar, kan
*) Og den 20. Ju li hedder det i »Fædrelandet«: »Stormen paa Sparekasserne her
i Byen er nu aldeles ophørt, saa at der igaar blev indskudt mere i Kjøbenhavns
Sparekasse, end der blev uddraget. Af denne Kasse er der i de sidst forløbne 14 Dage
uddraget over 700.000 Rd., og upaatvivleligt et lignende Beløb af »Bikuben«. De, der
først gav Signalet til at uddrage deres Penge af disse Kasser, var de omboende Land
boere, men siden blev Exemplet fulgt, ingenlunde blot af de lavere K lasser her i
Byen, men selv af — Conferensraader, Naturligvis er Mange komne til at bøde al
vorligt for deres taabelige Skræk, idet de have maattet tilbagekjøbe deres solgte
Papirer betydeligt dyrere, end de have afhændet dem.«
Formodentlig er her Tale om Salg af Kontrabøger —et Fænomen, man jo ogsaa
i vor Tid har været Vidne til. Det ses ogsaa i Sparekassens Bøger, at der har været
Vanskeligheder ved Uddrag paa saadanne overdragne Kontrabøger.
149