OM R E S E R V E F O N D E N OG V E L G Ø R E N H E D E N
Sparekasse skal ligge og »hobe Penge op« (jfr. saaledes Indsenderen
i »Dagstelegrafen« 1870, foran Side 176, Noten). Der var da ogsaa
gentagne Gange Bud efter Sparekassens »ophobede Penge«, og det
længe før Direktionen selv fandt disse tilstrækkelig mange til, at den
turde begynde at bruge deraf i Velgørenhedens Tjeneste.
Det første Attentat paa Fonden rettedes af Københavns Fattig
væsen, idet dette i en Skrivelse af 1. Februar 1840 under Paabe-
raabelse af, at Fondens Størrelse pr. 11. November 1838 var 36.918
Rbd., og at Direktionen endnu ikke har gjort Brug af den ved kgl.
Resol. af 16. December 1829 »givne Bemyndigelse« —den, der dog
straks efter bliver til en Direktionen »paahvilende Forpligtelse«, hvis
Opfyldelse »fra flere Sider er bleven tydelig fordret« —anmoder om
et Tilskud paa 32.500 Rbd., altsaa saa godt som den hele Reserve
fond, saaledes, at dettes Renter kunde anvendes til at yde en Penge
understøttelse paa 3 Mark ugentlig til 50 gamle Tjenestetyende, for
hvem Fattigvæsenet ønskede at indrette en Bolig i Vartou.
Sparekassens Svar afgives allerede under 6. samme Maaned og
gaar ud paa, at da Administrationsfonden i Henhold til den konge
lige Resolution først kan anvendes, »naar hverken Fondens Renter
behøves til at dække Administrations-Udgifterne, eller Kapitalen til
som Reservefond under en mulig forandret Anvendelse af Pengene
at sikre Interessenternes i Sparekassen indestaaende Kapitaler«, saa
kan Direktionen lige saa lidt nu gaa ind paa det i Fattigvæsenets
Skrivelse fremsatte Forslag som give Tilsagn om en saadan Anven
delse senere.
Næste Gang en eventuel Anvendelse af Fondens Overskud kom
mer paa Tale, er i 1853. Sagen angaar nu et Tilskud til Oprettelsen
af et Sygehjem, til hvilken en af Kassens Direktører, Overauditør
Holm, er Medindbyder. Det tages da — i Mødet den 24. Februar —
under Overvejelse, om Fonden, der nu er vokset til over 80.000 Rbd.,
»nu kunde ansees at have opnaaet en saadan Størrelse, at der bør
tænkes paa at virke dermed i veldædigt Øjemed og navnligen, om
d e r
maatte være Anledning til at anvende en Deel af Over-
skudet til at fremme Anlæget af et Sygehjem for Kjøbenhavn«. Det
blev dog fremhævet, at Fondens aarlige Renteudbytte endnu ikke
var tilstrækkeligt til Administrationsudgifternes Bestridelse; og da
man desuden ikke vidste, hvorvidt Planen for Sygehjemmet »tillige
maatte omfatte saadanne Individer af den tjenende Klasse, paa hvilke
Sparekassens Forsorg efter den kongelige Resolutions Indhold ude-
250