259 / 294
OM R E S E R V E F O N D E N OG V E L G Ø R E N H E D E N
»Til Kongen!
Efterat Kjøbenhavns Sparekasse havde bestaaet i 10 Aar og i
denne Tid opsamlet en Administrationsfond af over 10.000 Rdlr.,
fandt den daværende Bestyrelse, at denne Sum var meer end til
strækkelig til at opfylde dens Bestemmelse: at dække mulige Tab
ved Regningsfeil, Feiltællinger og deslige, og besluttede derfor at
fastsætte en Anvendelse af Overskudet; og blev dette vedtaget at
skulle anvendes udelukkende til Belønninger for troe Tjenestetyende
af begge Kiøn. Denne Beslutning erholdt kongelig Approbation ved
allefhøieste Resolution af 16. December 1829, som allerunderdanigst
vedlægges i Afskrift.
Det kunde synes paafaldende, at en Bestyrelse, der i sin Midte talte
nogle af de Mænd, der havde stiftet Sparekassen til Gavn fo r de
t j e n e n d e og a r b e i d e n d e K l a s s e r , søgie at indskrænke Oversku-
dets Anvendelse alene til Tjenestetyende.
Men det maa dog herved bemærkes, at Bestyrelsen maa antages
at have tænkt sig, at en saadan velgjørende Virksomhed strax skulde
sættes i Værk, og naar det dengang udkommende aarlige Overskud,
uden Accumulation af Capital, var blevet anvendt, kunde der vel
være Anledning til at sætte en Grændsefor, at de indskrænkede Mid
ler skulde spredes, og at søge dette opnaaet under Form af Beløn
ninger til Tjenestetyende, som den Klasse, der dengang vistnok med
Rette betragtedes som fortriinsviis uheldig stillet med Hensyn til
Udsigterne for deres Alderdom, ligesom det ogsaavar den, der langt
overveiende benyttede Sparekassen. I de hiin Tid nærmest liggende
4 Aar indtraadte saaledes 1913 af Tyendeklassen, men kun 649 af
Haandværksklassen.
Foranstaltningen traadte imidlertid ikke i Kraft og der sees ikke
nogensinde at være gjort Skridt i denne Retning. Dette maa nu væ
sentligt tilskrives, at Bestyrelsens vexlende Medlemmer efterhaan-
den kom til den Anskuelse, at der var noget langt Vigtigere at hensee
til ved Overskudets Opsamling, end dermed at dække Regnskabsfeil
og deslige, nemlig at samle en R e s e r v e f o n d , som kunde hævde
Tilliden til Sparekassen i uheldige Tider, hvor Pengerystelser eller
almindelig Mistillid kunde fordre Opoffrelser, for at Kassen til en
hver Tid kunde opfylde sine Forpligtelser ligeoverfor Indskyderne.
Saadanne Perioder ere indtraadte —i 1848 og i 1857 — og have ikke
o
o
andet end kunnet styrke Sparekassens Credit, men ved disse er Be
styrelsen ogsaa blevet bestyrket i sin Anskuelse om Nødvendigheden