V
I g aa r nu ind i 30erne - det T iaar, der vel passende kunde
kaldes »den stille Væksts«. Der forefaldt ikke nogen epoke
gørende Begivenhed i dette T idsrum . Alt gik sin jævne, stille, men
heldigvis, frem adskridende Gang. Bunden paa Danmarks økono
m iske Nedgang var naaet omkring Aaret 1828, og fra nu af gaar det
opad og fremad,
0111
end kun langsomt. Alt skulde jo gro op saa at
sige fra ba r Bund, og allermest, naar Talen var
0111
Hovedstaden.
Dens økonom iske, og først og fremmest: dens kommercielle Magt
stilling var jo forbi. Købstæderne frigjorde sig, eller maaske ret
tere: blev frig jorte , idet de gam le københavnske Handelshuse sank
i Grus. Og de knytter i d isse Aar selvstændige Forb indelser med
de gam le Hansestæder, hvis »Probenreutere« — dette for Datiden
nye Fænom en i Handelsverdenen —gennemrejste Landet og knyt
tede Baand paa Baand mellem Provinsens Købmænd og de tyske
H andelsbyer, først og sid st Hamborg. Denne By fik nu mere og
mere Overtaget over den danske Handel, ikke ju st til Held for
denne og allerm indst for København. Ikke engang den voksende
Handel med Landbrug sp roduk ter kom nu Hovedstaden tilgode.
Købstæderne lærte ogsaa her at staa paa egne Ben og at knytte selv
stændige Fo rb inde lser saa vel med Indland som med Udland.
Sk ib sfarten — dette udmærkede Barometer for Handelskonjunk
turerne —v iser med tilstrækkelig Tydelighed Tilstanden —eller for
Københavns Vedkommende maaske snarere: Stilstanden. Fra Ud
landet indkom i efternævnte Aar:
Til Kongeriget:
Heraf til København:
Skibe
Bestuvning
1826
4500
118000 Tons
Skibe
Bestuvning
1200
74000 Tons
1834
4400
152000 »
1837
4300
156000 »
1200
84000 »
1400
96000 »
83