91 / 294
1 8 3 1 - 1 8 k k
Og i samme Aar indkom fra Indlandet:
Til Kongeriget:
Skibe
Bestuvning
1826
14200
172000 Tons
1834
13200
152000 »
1837
12400
148000 »
Heraf
til
København:
Skibe
Bestuvning
4500
117000 Tons
3600
89000 »
3700
86000 »
Medens der saaledes paa det kommercielle Omraade herskede
Stilstand og en vis Forsagthed i Københavns økonomiske Liv, gik
det dog om end smaat fremad paa andre Omraader. Og hvad der
blev skabt i disse Aar bar først og fremmest Soliditetens Præg. Alt
det nægte, det kunstlede og »forlorne«, som den store Handel,
Krigskonjunkturerne og Pengeforvirringen havde skabt, var som
blæst bort. Hvad der nu kom op af økonomisk Liv var vokset frem
ad naturlig Vej og bar Præg heraf. Sparsommeligheden satte ogsaa
sine Spor her. Man vovede ikke mere, end man var sikker paa at
kunne vinde. Hertil kom Pengeforholdenes større og større Stabi
litet. Sedlerne naaede Pari i 1838; og blev de end først i 1844 er
klærede indløselige, saa var dog nu Pengeforvirringens Tid forbi
og Tryghed skabt paa et af de allervigtigste Omraader. I 1838
indførtes dernæst forskellige Toldlæmpelser, der ogsaa bidrog til at
puste nyt Liv i Hovedstadens Handel og dermed i hele dens økono
miske Virksomhed. Men først og sidst virkede naturligvis selve den
i de mindste Enkeltheder gennemførte Sparsommelighed. Nu øde
des intet. Man havde lært den Kunst at respektere økonomiske
Værdier, heldigvis endnu uden at gøre dem til sin Gud. Og Følgen
var en stadig Vækst i Kapitalerne —en Vækst, der tidligt eller sent
maatte komme det økonomiske Liv tilgode.
Den her skitserede Udvikling fortsætter sig ind i Fyrrerne; og
det er, som om den nu ligesom faar mere Luft under Vingerne.
Hertil bidrog ogsaa Landbrugets stigende Opkomst og den deraf
følgende større Udførsel af Landbrugsprodukter, der nu ogsaa kom
København tilgode. Vel var Byens Handel endnu meget trykket af
Hamborgs Overlegenhed, men den nød dog godt af de opadgaaende
Konjunkturer; og Fattigdommen, der havde sat sit Præg paa Livet
herinde baade i 20erne og langt ind i 30erne, afløses nu mere og
mere af en jævnt stigende Velstand. Befolkningen voksede da ogsaa
under disse Forhold, om end som Følge af den Spændetrøje, hvori
Demarkationslinien holdt Bebyggelsen, endnu kun meget lang-
84