160 / 213
Det blev m ilitæret, som maatte vige pladsen. Ikke saa mærkeligt som man
rent umiddelbart skulle synes, for som nævnt havde man allerede i nogen tid
været betænkt paa endelig at fjerne den krudttønde, som laboratoriet i virke
ligheden var. Der havde været fire tons krudt i beholdning, foruden den fær
dige ammunition, bomber, granater, patroner, da branden hin midsommernat
i 1843 raserede Holms plads, og brandmænd saavel som soldater havde maattet
sætte størstedelen af deres kræfter ind paa at hindre flammerne i at naa frem
til det militære omraade. Hvilket jo nok i nogen grad havde generet sluknings
arbejdet paa selve den civile plads.
Det understregede magistraten da ogsaa i den henvendelse, som snart
efter branden blev rettet til kongen med bøn om snarest at faa laboratoriet
flyttet til en mere isoleret plads.
De militære myndigheder havde nu selv haft samme tanke allerede en halv
snes aar før, og det selvom der var blevet bygget en ny grundmuret værksteds
bygning. Ved hærordningen 1828 var der forøvrigt blevet oprettet en særlig
laboratorieetat med afdelinger i København og Rendsborg. Til laboratoriet i
hovedstaden var der knyttet 3 1 fyrværkere, som de stadig blev kaldt, et navn,
der nuomstunder snarest faar en til at tænke paa Tivoli og den slags. Og
fremstillingen af »lystfyrværkeri« spillede skam stadig en stor rolle paa dati
dens militære laboratorium. I den »Haandbog for den danske Fyrværker«,
som major Meyer, den tid fyrværkerkompagniets chef, skrev i 1 82 1, stod der en
masse om, hvordan man skulle lave sværmere, raketter, romanske lys, fontæner,
stjerner, begkranse, fakler og andet festfyrværkeri. Og i 1840 ved den sidste
kongekroning paa Frederiksborg slot opholdt laboratoriechefen med officerer
og fyrværkere, samt et stort udkommanderet reservemandskab, sig i maanedsvis
ved slottet for at forberede festfyrværkeriet, der kostede 3000 rigsbankdaler.
Men der blev dengang ogsaa fremstillet raketter ej blot til lyst. Hærens
raketkorps tjente udelukkende krigsmæssige formaal. Som krudtet selv kom
ogsaa brugen af krigsraketter fra Østen. Englænderne havde lært kunsten i
kolonikrigene i det 18 . aarhundrede, og København havde under bombarde
mentet i 1807 i rigt maal lært de congreveske brandraketter at kende . . . So
ein ding mussen w ir auch haben, var det danske militærs naturlige reaktion.
Raketkorpset var først knyttet til Frederiksværk, og under det hørte espingol-
kompagniet. Og det var en dansk officer, Schumacher, der havde konstrueret
det hurtigtskydende espingolskyts, orgelskytset, som man ogsaa kaldte det.
Kuglerne sprøjtedes ud hurtigt efter hinanden fra en række sidestillede løb,
flere fra hvert af dem. Skyts af denne type kom i aktion under treaarskrigen for
siden hen at gaa i glemmebogen. Man var maaske for en gangs skyld kommet
forud for sin tid? Systemet var, som man vil forstaa, det samme som stalin
orglernes under sidste verdenskrig.
1 60