158 / 213
Hvad g run dk øb angik, k o n c e n tre re d e m an sig fo re løb ig om udvidelse af
etab lissem en te t i O v erg ad en . V irk som hed en s riv en d e væ k st nø dv end igg jo rd e ,
at m an i h u rtig ræ kk efø lge e rh v erv ed e en ræ k k e e jen domm e i nabolaget.
Som rim e lig t var, v en d te m an sig fø rst im o d n a b o e jend om m e n im o d syd,
de tid lig e re W od ro ffshu se, e lle r r e tte r e en del af denn e gam le ejen dom , nu
d e lt i tr e , af hv ilke den ene tilh ø rte la b o ra to rie t, den anden F red e rik s tyske
k irk e , m ens en tre d ie i
8
p b lev solgt til B& B af F r. Seehusen. Han var
sn ed k er som sine to fo rgæ n g ere , D an iel Bo rchsen fra
1791
og Hans C h r. B reul
fra i
8
o£. B lot faa aar e fte r, henho ldsv is
1855
og ^
6
, k ø b te m an de to g en b o
ejen domm e hinsides Sofiegade, fø rst h jø rn e s te d e t m o d Kongensgade af vogn
m and Kumm eis enke og d e re fte r d en rø d e barokgaard til O v ergaden , siden
1846
e je t af en officer, o b e rs t F erd in and August v. Gosch.
F irm a e t v en d te sig n u a tte r im o d syd, hv o r d e t lykkedes a t erhve rve to
offentlige in s titu tio n e r tilh ø re n d e ejen d om m e .
18^9
hk m an skøde paa F re d e
rik s k irk e s skolehus og
1860
paa la b o ra to rie ts e jen dom , m a trik e l n r .
172.
Begge var som næ v n t p a rc e lle r af de gam le W od ro ffshu se, u d sty k k e t
1791
.
D en sid ste ejen dom rum m e d e i aarene fø r og e fte r
1800
en stivelsesfabrik og,
in d en den
1 827
blev k ø b t til la b o ra to rie t, e t sæbesyderi. D e t var fryg ten fo r,
at en ildlø s i d e tte sku lle tr u e saavel la b o ra to rie ts ko stb are b e h o ld n in g e r som
h e le Ch ristian shavn , d e r hk sta ten til at kø b e e jen domm en . Naar m an siden
gik m e d til a t sæ lge, var d e t, fo rd i d e t i
1 843
ku n m ed n ø d og næ pp e var lyk
kedes at h in d re b ra n d e n paa Ho lm s plads a t naa la b o ra to rie t, og m an, som d e t
h e re fte r skal fo rtæ lle s, var b e s lu tte t paa at forlægge d e tte s v irk som h ed a n d e t
steds h e n , til e t m in d re b rand fa rlig t naboskab. Af samme g run d ku nn e h rm a e t
nogle aar sen e re , i
1863,
k ø b e p ak hu set bag F re d e rik sk irk e n , d en sidste re s t af
saltvæ rk et. D e t n o rd isk e saltkompagnis pakhus b lev d e t stadig k ald t. D e t var
fo rø v rig t o v e rd rag e t L and eta ten n e to p i
1843,
m en e t p a r m aaned er fø r d en
skæbnesvangre b ran d . T id lig e re havde d e t væ re t anvend t paa forsk ellig m aade.
Det var Burmeister selv, der købte pakhuset. Baumgarten, grundlæggeren,
havde i 1 861 trukket sig ud af hrmaet, og Wain indtraadte først i 1865-.
Inden Baumgartens udtræden havde man dog erhvervet endnu en privat ejen
dom i Overgaden, huset med matrikelnr. 168, der strakte sig bagud til
Kongensgade og ejedes af fuldmægtig Jens J. Kaas. 1867-68 købtes endelig de
to tilstødende ejendomme imod nord, matrikelnr. 103 mod Kongensgade og
167 imod Overgaden. Sidste sted havde den ene bødkermester fulgt den anden,
i hvert fald siden 1 782 : Johan Gottlieb Kleinert, Lars Andersen Rosenqvist,
Andreas Henrik Schouby, Andreas Hierck, Jørgen Nielsen, Hans P. Madsen,
Ditlev Valentin Bryde. Det var den sidste, B & W købte af.
K øbet af denne ejen dom m e d fø rte nogle sm aagnidninger m e d naboen , g ro s
se re r H ee ring . Han var i d e t h e le tag e t ikke glad fo r d e t nye naboskab. O g d e t
1
S S