153 / 213
Fattig-Holm har her tegnet
udsigten over havneløbet
imod Christianshavns nye
dampmølle, der var bygget
i forlængelse a f den ene a f
det gamle sukkerraffinaderis
fø je . Til højre Holms plads
og Tyske kirke.
Samme aar i 874 var Christianshavns dampmølle indgaaet i det nystiftede
aktieselskab »De forenede Dampmøller«. Det førte til yderligere udvidelser og
forbedringer. Silopakhuset fra 1879 indholdt 12 siloer, der hver kunne rumme
cirka
2 goo
centner
— 1 2 g
tons —sæd, eller hvad der svarede til møllens for
malingsevne pr. døgn. Ved hjælp af en skibselevator kunne der udlosses cirka
700 centner pr. time direkte fra skibene ved bolværket. Det var udelukkende
hvede og rug, der blev formalet og melet afsat dels i indlandet, dels til Skan
dinavien og England. Arbejdsstyrken var paa mere end 100 mand, foruden
mestre og funktionærer, 83 møllersvende, arbejdsfolk, kuske og andre.
Aktieselskabet ejede foruden det store bygningskompleks paa Christians
havn tillige en dampmølle med tilhørende bageri i Store Kongensgade. Men
da denne mølle brændte i aaret 1880, blev grunden solgt og hele virksomheden
forlagt til Christianshavn. Mølleriet her blev yderligere udvidet og forbedret,
blandt andet installeredes der i 1885- en ny og større dampmaskine. I 1887
blev Christianshavns dampmølle nyindrettet »efter det ungarske system« og
kom saaledes ikke blot i teknisk henseende paa højde med udlandets bedste
møller, men fik ogsaa en større produktionskapacitet. Den var nu i stand til
at formale større mængder korn end tidligere baade den og møllen inde i byen.
Men det var kun en kort glansperiode, der var den danske mølleridrift be-
skaaret. Netop fra sidst i 80erne begyndte det at gaa ned ad bakke med den.
Toldrestriktionerne ødelagde eksporten til Sverige, og i England blev man
konkurreret ud af Amerikanerne. Netop i de aaringer tog Staternes hvedepro
duktion for alvor til, mens den danske kornavl paa grund af landbrugets om-
1 5
3