154 / 213
lægning nærmest blev mindre. Og paa det indenlandske marked blev man til
med haardt trængt af tyskerne. Christianshavns Dampmølle holdt dog stand,
indtil den 19 1 o traadte i likvidation. Ogsaa selve det store bygningskompleks
gik i opløsning. Det havde ellers allerede længe været udstykket, forsaavidt
som det var delt i fire matrikelsnumre, adskilt fra hinanden ved brandmure paa
forskellige steder, alt for at mindske brandrisikoen og slippe med en billigere
assurance.
Udadtil stod komplekset omtrent som paa Holms billede, vist paa fore-
oaaende side. Paa det ser man dog kun dampmøllebygningen fra 1 862, men af
gode grunde ikke det først 1879 i forlængelse heraf og i samme stil opførte
silopakhus. Bevaret var ellers ved likvidationen ikke blot Hages gaard, men
ogsaa de to andre fløje af sukkerhuset, ja, tilmed tværfløjen, hvor selve sukker
værket havde været installeret.
Nu blev der skaaret en gade midt ind igennem det hele, Knippelsbrogade,
i hvert fald tildels parallel med det yderste af Torvegade, den del af gaden, der
omsider ogsaa var blevet et led af den store gennemkørselsgade paa Christians
havn —fra Knippelsbro til Amagerport.
Det havde nu været forholdet længe før anlægget af den nye Knippelsbro
gade, helt siden flytningen af Knippelsbro i 1868-69. Ved den lejlighed var
selve broen for første gang i sin aarhundredlange tilværelse blevet bygget som
en jernbro, konstrueret og udført af firmaet Burmeister & Wain, der siden
1846 havde haft sit domicil i Overgaden neden Vandet.
Knippelsbro - Burmeister & Wain. Det er de to faktorer, der hver for sig
og tilsammen har betydet mest for det christianshavnske bybillede omkring
Grønnegaards havn, baade som det er i dag, og som det kan imødeses at ville
forme sig i den nærmere fremtid. Hvad broen angaar, saa var allerede dens
første anlæg i 1620 medbestemmende for havnens skæbne, mens B &W s
indflydelse naturligvis ikke kan gaa længere tilbage end til firmaets etablering
paa Christianshavn.