166 / 213
Der var adgang til de
militære laboratorier
gennem porten fo r enden a j
Wildersgade eller Kongens
gade, som denforst hed.
Paa billedet skimter man
baade skilderhus og
skildvagt. Til højre ligger
den tidligere præstegaard
til tyske kirke, siden
Borgerdydskolen
paa Christianshavn.
B lot en god uges tid senere forelaa den kgl. bev illing til at b ru g e F red erik s-
k irk e n til aftensang. N ogen ligefrem s tø tte fo r ty skh eden i København har
G rund tv ig næ pp e væ re t, og den bevægelse han de lto g i, saavel som de æ n d red e
po litisk e fo rh o ld til Tyskland fø r og e fte r de slesvigske k rig e , h a r vel no k g jo rt
sit til, at F red e rik sk irk en s m en igh ed efte rh aand en sk rum ped e ind .
1886
, da den
kun ta lte
46
m e d lem m e r, b lev den ned lag t. K irkebygningen kom snart i forfald,
lu k k e t og tom som d en stod h e n , ku n en sjæ lden gang b e n y tte t ved en e lle r
anden b isæ tte lse i g ravk ry p ten . M en e fte r at d e t ved en kongelig re so lu tio n
i
1899
var b lev e t fastsat, at d en sku lle genaabnes som dansk sognek irke, blev
den u n d e rk a s te t en s tø rre re p a ra tio n og
1901
a tte r indv iet.
N y istandsat blev ogsaa de to smaa pav illon er ved indgangen til k irk egaarden ,
o p rind e lig k an to rb o lig og sp rø jteh u s, nu g raverbo lig og m enighed shus.
F o r go d t og vel
100
aar sid en ku nn e d e t no k ske, at d e r en sildig n a tte
tim e e lle r maaske tid lig m o rg en stu n d skinnede e t en lig t lys ud fra e t af graver-
boligens v ind u er. Saa var den lo g erend e k om m e t h jem fra e t af sine jæ vn lige
n a tte so ld . M est h o ld t han til paa den anden side K n ippelsb ro , i H oulbergs
kæ ld e rb e væ rtn in g u n d e r N ybø rs, denne sæ re o rig inal, d e r var en k e n d t figur i
d e t christianshavn ske gad eb illed e, i sin ofte luv slid te blaa k læ d esk jo le m ed de
166