168 / 213
mest ugudelige avancerede til jurister og endte som ministre«, som Vilhelm
Bergsøe har sagt.
Hall var dog udgaaet fra skolen, mens den sad til leje paa Det Schimmel-
O
O
mannske sukkerhus, Torvegade 4. Bergsøe kom først i den 1 846, da den var
flyttet til Wildersgade eller Kongensgade, Lille Kongensgade, for at være helt
nøjagtig, den gang »rent ud sagt en fattiggade«. Smaa elendige huse med træ
trapper ud paa fortovet husede elendige børn, der snagede i de bundløse
rendesten og lagde dyndet op i sorte, stinkende klattter. Men man tænkte jo
ikke saa hygiejnisk i de dage. Bergsøe fortæ ller i denne forbindelse vandre-
sagnet om præsten, der kom forbi og beundrede børnenes virke. Der havde de
bygget en hel by med huse og gader, ja en kirke, men hvorfor ingen præst?
»Nej . . . ham var der ikke skidt nok til!«
»løvrigt udmærkede gaden sig med adskillige antikvariske mindesmærker,
o
O
O
o
en brolægning fra Christian den Fjerdes tid, gadelygter fra Christian den
Femtes og et kgl. artillerilaboratorium, særlig berømt derved, at det kun
O
O
’
én gang var sprunget i luften. Hist og her brødes bygningsrækken af smaa,
idylliske baggaardshaver med ret anselige træer, der kiggede ud over fugtig
grønne mure . . . Men hvad der gav gaden glans og relief, hvad der knejsede
som et palads over fattigmænds hytter, var Borgerdydskolen, en graa fireetages
bygning . . .«
Ja, Krarup havde bygget den gamle præstegaard helt om, inden han over
flyttede skolen. Han havde formelig maattet kæmpe med direktionen for at
faa lov til det, fra modpartens side en kamp imod vindmøller, eftersom selve
skolen ikke havde større midler, og Krarup sad inde med bevilling til eventuelt
selv at oprette en ny. Saa han kunne altsaa blot have taget sit gode tøj og være
gaaet. Men det blev altsaa til, at han til sidst fik sin vilje. Borgerdydskolen,
oprindelig en aflægger af den københavnske do., trivedes i Wildersgade, først
under Krarups, dernæst under andre dygtige skolemænds, Hammerichs og
Johannes Helms’ ledelse, indtil den 1893 atter rykkede over broerne - til en
nybygning i Vestervoldkvarteret. I Wildersgade flyttede et andet undervis
ningsinstitut ind, Den Classenske Legatskole. Halvhundrede aar før havde man
forhørt sig, om den kunne faa plads paa laboratorieskolen, og faaet bekræf
tende svar. Jo , der var lokaler til baade skolen selv, en lærer og en lærerinde!
Det var dengang. Det var, da legatskolen i 1 930 skulle flyttes, ligeledes til
Vestervoldkvarteret, at B & W købte bygningen i Wildersgade.
Christianskirken kunne ikke købes, ejheller kirkegaarden, selvom den i
lighed med andre kirkegaarde indenfor voldene forlængst var nedlagt som
saadan, allerede i 18^3. Men ellers var B & W nu i besiddelse af hele det om-
raade, som i længst fremfarne tider havde været Grønnegaards havn — lige
med undtagelse af stykket hen til Knippelsbro.
1 6 8