174 / 213
m o to re r . D e t var i
1898
, d e r blev sk rev e t k o n tra k t rned op find eren af den e p o k e
g ø ren d e ny fo rb ræ nd ing sm ask in e, R u do lf D iesel, og e fte r aarelange forsøg lyk
kedes d e t i
1904
at frem stille den fø rste serie sta tio næ re d ie s e lm o to re r, h v e r paa
b lo t forholdsvis faa h e s te k ræ fte r. M en d e r byggedes s tø rre og s tø rre anlæg, og
endelig lykkedes d e t fo r B u rm e iste r & W a in , hvad h id til ingen m askin fab rik
havde fo rm aaet, at frem s tille d en fø rste sk ib sd ie se lm o to r af betyd e lig stø rre lse .
I som m eren
1912
stod verden s fø rste oceangaaende m o to rsk ib , d e t sk o rsten s
løse Selandia ud paa sin jom fru re js e , d re v e t frem af to d ie s e lm o to re r, frem s til
le t i m ask in fab rikk en paa Ch ristian shavn .
D e tte var som b e k e n d t in te t m in d re end en re v o lu tio n i skibsfartens h i
s to rie . D am p skibenes æ ra var vel ik k e h e rm e d fo rb i, m en i h v e rt fald dam p
m askinens e n e h e rre d øm m e som d riv k ra ft. Inden læ nge var flere h u n d re d e
skibe fo rsy ne t m ed d ie se lm o to re r.
Havde B &W m a a tte t forlægge sit skibsbyggeri til R efshaleøen, tø r d e t
siges, at d e t fu ld tu d ha r hæ v d e t tra d itio n e rn e ved G rønnegaard s havn m ed
fab rikation en af de ta lrig e sk ib sm o to re r.
O
Og den h u rtig t vok sende p ro d u k tio n m e d fø rte , at B &W rnaatte lægge
d rifte n om , saaledes a t v irk som h ed en paa C h ristian shavn u d e lu k k e n d e blev
in d r e tte t paa frem stillin g af d ie s e lm o to re r. F o rskellig e and re fab rik a tion s
g ren e blev fo rlag t til T eg lho lm en , saaledes baade s tø b e rie t og staalvæ rket.
M en paa Ch ristian shavn blev d e r i i
92
o r n e bygget nye s to re m ask inhaller,
baade m o d O v erg aden og im o d hav n e løb e t, den sid ste isæ r af sto r v irkn ing i
hav n eb illed e t, ikke m in d st ved a ften stid , naar d e t bleggule lys sk inn e r bag de
s to re glasflader.
Men p ro d u k tio n e n k ræ v e r m e re og m e re plads. E fter erhvervelsen af Holm s
plads blev en del af d e t gam le havnebassin fyld t op fo r at give plads til nye
væ rk ste d e r, og saa endelig var d e t, at an læ gget af d en nye K n ippelsb ro aabnede
ud sig t til m e re om fa tten d e ud v idelser.
O
H e lle r ik k e anlægget af K n ippelsb ro fra
1907
, d e r ikke blev bygget af B &W
—m en e fte r havnebygm ester M ø llers alt and e t end sob re tegn ing - h e lle r ikke
an lægget af denne K n ipp elsb ro havde f ø rt til s tø rre æ n d rin g e r i Torvegades
ud seend e. D e kom fø rst m ed dam pm ø llens fo rsv inden nogle aar sen e re , da
m an i fo rb in d else m ed an lægget af K n ippelsb rogade n e d re v Hages gaard og
e rs ta tte d e den m ed en s to r beboelsesbygning ud m od havnen. Sam tidig
blev d e t sto re fab rik skom p leks m ed de gam le pakhu se paa fo rskellig m aade
bygget om m ed ud lejn ing fo r øje. Ogsaa disse bygn inger blev p ræ g e t af tiden s
smag, b la n d t and e t fo rsy n et m e d e t p a r sm aataarne, d e r no k skulle passe til
den stil, a rk ite k te n Ph ilip Sm idth havde g ivet hu se t ud im o d havnen , en
bastan t rø d m u rsten sbygn ing m e d taarne og ka rn ap p e r, rom an tisk og solid
paa een gang.
174