Previous Page  170 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 213 Next Page
Page Background

imidlertid dens placering, forøvrigt bestemt 10 aar inden arbejdet blev paa­

begyndt. Vel ogsaa fordi det gerne er det mest praktiske at bygge en bro paa et

andet sted, end den, som den skal afløse, valgte man at føre den nye Knippels­

bro fra den nyanlagte Slotsholmsgade til Torvegade, der saaledes nu i hele sin

udstrækning blev Christianshavns hovedfærdselsaare.

O

Det medførte ikke større ændringer af det yderste stykke af Torvegade.

Bortset fra, at den saakaldte Anckerske gaard yderst mod havnen, det tidligere

anneks til Schimmelmanns sukkerhus, som man havde foreslaaet erstattet med

en »butikshal«, i stedet for blev afløst af en femetagers lejekaserne i den den­

gang gængse stil —ligesom et lignende hus blev bygget paa gadens nordside.

Paa sydsiden havde »Abraham Lehns huse« vel efterhaanden mistet deres

oprindelige ensartede udseende og var krøbet i vejret, mere eller mindre,

nogle før, nogle senere. Naar man betænker, at de fleste af gadens huse kun var

paa tre-fire etager og nogen blot paa to, er det mærkeligt, at den virkede som

en dyb og mørk grøft, hvad mange vil huske. Men snæver var den jo . Særlig

prominente ejere har husene ikke haft og vist heller ingen særlig prominente

lejere. Jo , filosoffen Sibbern er da forresten født i nr. 10 , ejet af hans fader,

kirurgen ved Børnehuset paa torvet.

Inden 1890 byggedes dog den høje hjørneejendom Torvegade-Strandgade,

og om hjørnet henne i Strandgade lod murermester Reinhardt lige efter aar-

hundredskiftet opføre den nyligt forsvundne nr. 5-, den store kasse med £ etager

og tre opgange. Den dækkede grunden, hvor i sin tid Ole Langes gaard laa.

Læ ngere h en n e i S trandgade laa baade fø r og e fte r a a rh u n d red sk ifte t Holm s

p lads, forsaavidt stadig m in d e n d e om fo rtid e n m e d sin b rog ed e og sp re d te ,

re la tiv t lave bebyggelse. Vel fo rsv and t efterh aand en de gam le tjæ re d e og rød -

tauede sku re , d e r var e t k en d ing sm æ rk e for æ ld re tid e rs sk ib svæ rfter, m en

O

O

bebyggelsen i sen e re tid var i h v e rt fald hv e rk e n e n s a rte t e lle r k om p ak t, og

h e lle r ik k e v id e re køn . N aa r m an ser b o r t fra d e t sm ukke bygn ingsvæ rk, h e lt

ude ved havnekajen , den tid lig e re Ho lm s o liem ø lle , d e r nu ogsaa e r b o rte .

Og bebyggelsen af Holms Plads var endnu gennem den første fjerdedel af

det 19 . aarhundrede helt væsensforskellig fra den, der efterhaanden havde

beslaglagt nabogrunden, forhen Jensens Plads, ja, i det hele taget de arealer,

som var taget i besiddelse af Burmeister & Wain, altsaa baade laboratoriegrun-

den og B &W s ældre grunde langs Overgaden. De var i det store hele næsten

fuldstændig kommet under tag, saa intensiv var efterhaanden bebyggelsen.

Man ser tendensen allerede

paa

reklameprospektet fra 1879. Det første

maskinværksted havde været

in d re tte t i

stueetagen af det 4 etagers hus, B & B

havde bygget i 1 8^1 , paa

h jø rne t

af

Overgaden

og Lille Sofiegade. I det havde

der iøvrigt været lejligheder opad, og

cheferne

selv havde boet paa førstesalen.

Det var

i

1879 blevet til

en veritabel

fabriksbygning, der havde bredt sig

1 7 0